Ankestyrelsens principafgørelse 79-15

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 1284 af 17. november 2015 - § 100 ¬

Bekendtgørelse nr. 1434 af 23. december 2012 om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse §§ 5 og 6

Ankestyrelsen har behandlet sagen principielt for at afklare hvilke kriterier, der kan lægges vægt på ved vurderingen af omfanget af hjælp fra et barn eller en ung i hjemmet i forbindelse med håndsrækninger, herunder om det er forskelligt alt efter opgavetype, barnets alder, barnets egen funktionsevne, barnets livssituation, samt om hjælpen, går videre end de krav, der normalt kan stilles til større børn i hjemmet.

Ifølge lov om social service § 100, stk. 1, yder kommunalbestyrelsen dækning af nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse til personer mellem det fyldte 18. år og folkepensionsalderen, jf. § 1 a, i lov om social pension, med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der efter § 15 a i lov om social pension har opsat udbetalingen af folkepensionen. Det er en betingelse, at merudgiften er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter anden lovgivning eller andre bestemmelser i denne lov. Personkredsen er nærmere uddybet i bekendtgørelsens § 1.

Servicelovens § 100, stk. 2, fastslår, at udmålingen af tilskuddet sker på grundlag af de sandsynliggjorte merudgifter for den enkelte, f.eks. merudgifter til håndsrækninger.

Det fremgår af § 5, stk. 1, i bekendtgørelse om nødvendige merudgifter ved den daglige livsførelse, at der alene ydes tilskud til nødvendige merudgifter, som er en følge af den nedsatte fysiske eller psykiske funktionsevne hos den person, der ansøger. Behovet vurderes i forhold til ikke-handicappede på samme alder og i samme livssituation.

Ifølge § 5, stk. 2, skal de udgifter til den daglige livsførelse, som personen selv ville have afholdt, hvis der ikke havde foreligget særlige omkostninger på grund af den nedsatte funktionsevne, afholdes af den pågældende selv.

3. Andre principafgørelser

Gældende

Følgende principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:

C-1-05: En ansøger var ikke berettiget til at få medtaget 2 timers rengøring ugentligt som en håndsrækning ved beregningen af nødvendige merudgifter. Ankestyrelsen fandt, at hjælp til rengøring som udgangspunkt skulle ydes efter bestemmelsen i serviceloven om hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet. Ankestyrelsen fandt endvidere, at hjælp til daglige håndsrækninger som f.eks. rengøring kunne være omfattet af reglerne om merudgifter f.eks. i forbindelse med udsving i helbredstilstanden, ved behandlinger og så videre. Vi lagde ved afgørelsen vægt på, at der i husstanden var en rask ægtefælle, der kunne deltage i opgaveudførelsen i hjemmet og at der ikke i sagen var beskrevet sådanne særlige forhold, der kunne bevirke, at kvinden i perioder havde opfyldt betingelserne for at få hjælp til rengøring efter reglerne om nødvendige merudgifter.

C-15-05: En ansøger var berettiget til dækning af nødvendige merudgifter til arbejdsløn til malerarbejde i sin lejlighed og til reparationer i forbindelse med dette arbejde (som håndsrækninger). Ansøger led af muskelsvind og modtog højeste førtidspension og plejetillæg. Hun modtog hjælp til døgnpleje. Ud fra det oplyste var der tale om en nødvendig renovering af ansøgerens lejlighed, og ansøgeren ville ikke selv kunne udføre arbejdet. Hun var alene og havde således ikke en ægtefælle eller samlever, der kunne påtage sig arbejdet. Der var desuden ikke en vedligeholdelseskonto for lejligheden, hvoraf udgiften ville kunne afholdes.

C-19-07: Udgifter til gennemgribende istandsættelse og maling af nyindkøbt hus samt anlæg af have kunne ikke anses som nødvendige merudgifter ved den daglige husførelse, da restaureringen ikke var en følge af ansøgers nedsatte funktionsevne.

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse om din klage over A kommunes afgørelse om merudgifter truffet den 21. februar 2015.

Resultatet er

• Kommunen skal behandle din sag igen og træffe en ny afgørelse om udmåling af merudgiftsydelse til håndsrækninger til vinduespudsning, græsslåning, hækklipning og snerydning

Det betyder, at kommunens afgørelse af 21. februar 2015 om disse håndsrækninger ikke gælder. Kommunen skal behandle din sag efter de retningslinjer, Ankestyrelsen har angivet nedenfor i begrundelsen.

Du vil høre fra din kommune.

Der var enighed på mødet.

Ankestyrelsen finder, at kommunen ikke kan fratrække halvdelen af merudgiftsydelsen til de nævnte håndsrækninger alene med den begrundelse, at du har en hjemmeboende søn på 17 år, som forventes at kunne deltage i udførelse af opgaver i hjemmet.

Vi er enige i, at kommunen i forbindelse med vurderingen af dine nødvendige merudgifter til håndsrækninger, skal vurdere din samlede situation. Kommunen skal i helhedsvurderingen inddrage dit netværk, og det forudsættes, at øvrige medlemmer af din husstand deltager i opgaveudførelsen i hjemmet. Vi skal i den forbindelse henvise til vores praksis i principafgørelse C-1-05, hvor borgeren havde en rask ægtefælle, og det blev forudsat, at ægtefællen deltog i opgaveudførelsen i hjemmet.

Vi er derimod ikke enige i den konkrete udmåling, hvor kommunen lægger til grund, at din søn kan varetage halvdelen af håndsrækningerne, altså svarende til en rask voksen.

Vi finder, at kommunen ikke har foretaget en konkret og individuel vurdering af, hvad din søn NN kan varetage af håndsrækninger, når han er i hjemmet, herunder om der, uanset den lægelige udtalelse, som kommunen henviser til, er særlige behov eller hensyn, der gør sig gældende set i forhold til din søns samlede livssituation, ressourcer og beskrevne indlæringsvanskeligheder.

Vi lægger særligt vægt på, at du har oplyst, at NN går på specialefterskole, og at han kun er hjemme på besøg hos dig ca. hver anden weekend. Du har ligeledes oplyst, at NN ikke er alderssvarende i sin udvikling, da han havde meningitis som barn.

Vi finder desuden, at kommunen ikke har vurderet, om den forventning om opgavedeltagelse, som er stillet i kommunens afgørelse, er udtryk for krav, som går videre, end der normalt stilles til større børn inden for hvert af de specifikke håndsrækningsområder og samlet set.

Det skal indgå i kommunens vurdering, at et barns eller en ungs deltagelse ikke bør adskille sig væsentligt fra, hvad der er sædvanligt i en husstand hos et ikke-handicappet barn eller en ung på samme alder og i samme livssituation.

Vi bemærker desuden, at kommunen ikke ses at have taget stilling til, om de enkelte håndsrækninger har karakter af farligt arbejde, og om der i medfør af arbejdsmiljøreglerne er begrænsninger for, hvad din søn NN, som et ungt menneske på 17 år, må arbejde med.

Vi vurderer på denne baggrund, at der ikke er tilstrækkeligt grundlag for at sidestille din 17-årige søn med en rask voksen og dermed reducere merudgiftsydelsen med halvdelen.

Vi finder, at sagen ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til, at vi kan træffe afgørelse i sagen. Kommunen skal derfor igen behandle sagen om udmåling af merudgiftsydelse til håndsrækninger til vinduespudsning, græsslåning, hækklipning og snerydning.

Kommunen skal søge din søns situation nærmere belyst, eventuelt i form af en udtalelse fra NNs efterskole og eventuelt i form af høring af NN, og herefter konkret vurdere, hvilke opgaver han kan hjælpe med til, når han er hjemme.

Kommunen skal herefter træffe en ny afgørelse. Hvis kommunen ikke fuldt imødekommer din ansøgning, skal kommunen i afgørelsen angive de hovedhensyn og de faktiske oplysninger, der er indgået i kommunens vurdering. Hvis du er uenig i kommunens nye afgørelse, kan du klage efter de almindeloge klageregler.