Ankestyrelsen vurderer, at et ståstøttestativ (ståstativ) er et hjælpemiddel for din datter, som i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af hendes nedsatte funktionsevne og i væsentlig grad kan lette hendes daglige tilværelse i hjemmet. Hun opfylder derfor betingelserne for bevilling af et ståstøttestativ som et hjælpemiddel.
Det fremgår af sagen, at din datter, som nu er 3 år, lider af infantile spasmer og hjernebetinget synsnedsættelse. Hun har som følge af sine lidelser ingen selvstændig stå- og gangfunktion, og hun har derfor hidtil været bevilget et ståstøttestativ. Hun er desuden bevilget SDO-dragt, fodledsortoser og x-panda kørestol med high-low understel, og hun liftes i løftesejl med hovedstøtte.
Det fremgår endvidere af udtalelserne fra din datters børnehave, at hun har svære opmærksomhedsproblemer, idet hun er passiv og ikke reagerer tilstrækkeligt på stimuli. Der skal derfor mange og kraftige stimuli til at udløse respons, og der skal skiftes hyppigt mellem de forskellige stimuli. Det er på den baggrund blandt andet anbefalet, at din datter skal tilbydes forskelligt legetøj både ude og inde, og at hendes kropsstilling skal varieres, fx ved at stå op, når hun spiser eller tegner.
Du har desuden oplyst, at din datter er mere vågen og aktiv, når hun står i ståstøttestativet i hjemmet, end når hun ligger på gulvet eller sidder i sin stol. Når hun ligger på gulvet, er hun kun aktiv i kort tid, hvorefter hun falder i søvn eller falder hen. Når hun sidder i sin stol, vil hun gerne spise, men hun leger ikke længe med sit legetøj, inden hun bliver inaktiv. Når hun står i ståstøttestativ, leger hun derimod med de ting, som bliver stillet foran hende, og hun kan derfor stimuleres via forskelligt legetøj og andre ting.
Vi lægger herefter afgørende vægt på, at det primære formål med et ståstøttestativ til din datter i hjemmet er, at hun kompenseres for den manglende ståfunktion ved at komme op at stå med hjælp. Ståstøttestativet har derfor funktion af et hjælpemiddel for din datter i hjemmet.
Vi lægger også afgørende vægt på, at din datter ved at stå i et ståstøttestativ opnår øget opmærksomhed, vågenhed og modtagelighed overfor sin omverden, og herunder stimuleres blandt andet via leg. Dette aktivitetsniveau opnår hun ikke ved at ligge eller sidde, idet hun ifølge det oplyste hurtigt bliver passiv og ikke stimuleres tilstrækkeligt ved at være i disse positioner.
Det følger af servicelovens § 112, at der kan ydes støtte til hjælpemidler, der i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne eller i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet.
Det følger desuden af vores praksis, at et gangstativ til et barn kan være såvel et hjælpemiddel som et behandlingsredskab for barnet. Der henvises til principafgørelse nr. C-57-05, hvorefter Ankestyrelsen fandt, at barnet var berettiget til et gangstativ som et hjælpemiddel, da stativet i væsentlig grad kunne afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne og dermed i væsentlig grad lette den daglige tilværelse for barnet. Ankestyrelsen lagde vægt på, at barnet, der var svært mentalt og motorisk retarderet og ingen gangfunktion havde, ved hjælp af et gangstativ kunne bevæge sig lidt rundt både inde og ude på skolens område samt i hjemmet og derved øge sit aktivitetsniveau.
Vi finder, at principperne i afgørelsen finder tilsvarende anvendelse for så vidt angår et ståstøttestativ til et barn.
Vi vurderer på den baggrund, at din datter har ret til et ståstøttestativ som et hjælpemiddel, idet et ståstøttestativ efter en konkret og individuel vurdering er et hjælpemiddel, som i væsentlig grad kan afhjælpe følgerne af hendes nedsatte funktionsevne og dermed i væsentlig grad lette hendes daglige tilværelse i hjemmet.
Vi bemærker, at da selv opnåelsen af et meget lavt aktivitetsniveau vil kunne udgøre en væsentlig forbedring af barnets niveau, vil kravet om væsentlighed være opfyldt, også selvom din datter ikke vil kunne opnå at spise eller drikke selv uden hjælp fra andre.
Sag nr. 2, j.nr. 2014-2140-12266:
Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i klagesagen om A Kommunes afgørelse af 9. januar 2014. Kommunen gav i afgørelsen afslag på bevilling af et ståstøttestativ til jeres søn.
Resultatet er:
• Jeres søn har ikke ret til bevilling af et ståstøttestativ som et hjælpemiddel.
Vi stadfæster således afgørelsen fra A Kommune.
Der var enighed på mødet.
