Ankestyrelsens principafgørelse 13-15

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 150 af 16. februar 2015 - § 159

Bekendtgørelse nr. 712 af 19. juni 2013 om betaling for ophold i anbringelsessteder for børn og unge under 18 år samt for døgnophold og udslusningsophold for unge i alderen 18 til og med 22 år.

Ankestyrelsen har behandlet to sager principielt for at uddybe Ankestyrelsens principafgørelse 158-12, som angiver, at der skal være udsigt til udvikling ”af ikke ubetydeligt omfang”.

Reglerne om forældres betaling ved børn og unges anbringelse uden for hjemmet er fastsat i bekendtgørelsen om betaling for ophold i anbringelsessteder for børn og unge under 18 år samt for døgnophold og udslusningsophold for unge i alderen 18 til og med 22 år (betalingsbekendtgørelsen). Heraf fremgår det, at forældrene til børn og unge under 18 år, der har ophold uden for hjemmet i et anbringelsessted for børn og unge, som udgangspunkt har pligt til at bidrage til udgifterne ved opholdet i forhold til indkomstgrundlag.

Det fremgår af § 7, stk. 1, i betalingsbekendtgørelsen, at selvom der efter de økonomiske forhold er grundlag for at pålægge betaling, har kommunen, efter en konkret og individuel vurdering, mulighed for at meddele hel eller delvis fritagelse herfor. Fritagelsen kan begrundes med forhold hos barnet eller den unge eller forældrene.

Det fremgår af § 7, nr. 1, i betalingsbekendtgørelsen, at fritagelse kan begrundes i, at opholdet har et udpræget behandlingssigte.

3. Andre principafgørelser

Gældende

Følgende principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:

158-12: Hvoraf det fremgår, at ”udpræget behandlingssigte” skal forstås således, at der skal være et massivt behandlingsbehov, der har stået på over en længere periode, og hvor der er udsigt til udvikling af ikke ubetydeligt omfang.

Sag 1 (2015-2119-05155):

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i din sag om klage over X Kommunes afgørelse truffet den 17. december 2014.

Resultatet er:

• Kommunen skal behandle din sag igen og træffe en ny afgørelse.

Det betyder, at vi ophæver kommunens afgørelse og hjemviser sagen til fornyet behandling.

Kommunen skal med udgangspunkt i, at anbringelsen har udpræget behandlingssigte, tage begrundet stilling til, om der kan ske hel eller delvis fritagelse for betaling i forbindelse med NN’s anbringelse uden for hjemmet.

Der var enighed på mødet.

Sådan vurderer vi sagen

Anbringelsen af NN har et udpræget behandlingssigte.

NN har et massivt behandlingsbehov, der har stået på over en længere periode.

Der er udsigt til udvikling af ikke ubetydeligt omfang for NN.

Vurderingen af udsigten til udvikling skal tage udgangspunkt i NN’s forudsætninger og mulighed for at udvikle sig.

Hvad har været afgørende for resultatet

Behovet for behandling

Ankestyrelsen vurderer, at NN har et massivt behandlingsbehov, som har stået på over en længere periode, og at det er nødvendigt for NN’s videre udvikling, at hun er anbragt i døgnregi.

Ankestyrelsen har lagt vægt på oplysningerne i notaterne fra A hospital af 1. februar 2010 og 11. januar 2011. Det fremgår, at NN’s diagnoser er bilateral spastisk cerebral parese og udviklingsforsinkelse samt hjernebetinget synsnedsættelse.

Det fremgår af notatet fra 2010, hvor NN var 4½ år gammel, at pleje og pasning af NN inklusiv stimulation og terapi, ville være tidskrævende og nødvendig for NN’s videre udvikling.

Det fremgår af notat af 11. januar 2011, hvor NN var 5½ år gammel, at NN havde flere hjælpemidler, og at hun havde fået svømmeterapi, fysioterapi og musikterapi, og at hun havde profiteret godt af terapien. Det blev anbefalet, at NN fortsat blev tilbudt en tilsvarende indsats.

Vi har også lagt vægt på oplysningerne i den børnefaglige undersøgelse, som er dateret den 2. maj 2014, og oplysningerne i handleplanen, som er dateret 22. oktober 2014.

Det er beskrevet, at NN kræver 1-1 voksenstøtte. NN bruger ble og sidder i kørestol. Hun har behov for hjælp til alle praktiske gøremål døgnet rundt og til alle forflytninger. NN har et sparsomt sprog, og hun kan skrige meget højt, når hun bliver træt, ked af det eller frustreret.

Det fremgår også, at NN, mens hun boede hjemme, ikke sov en hel nat uden at være vågen, og at det var uforudsigeligt, om hun ville vågne få gange, mange gange eller være vågen hele natten.

Det fremgår af konklusionen i handleplanen, at NN’s selvskadende adfærd skulle reduceres for at sikre hendes trivsel og udvikling. Hun havde været udsat for mange skift, hvilket højnede hendes stressniveau. Det fremgår videre, at NN havde behov for en stabil base og for fornøden støtte til at sikre hendes udvikling, personligt og socialt.

Kommunen vurderede, at NN var så krævende et barn, at du trods dine ressourcer ikke kunne varetage opgaven med at have NN boende i hjemmet.

Udsigt til udvikling af ikke ubetydeligt omfang

Ankestyrelsen vurderer, at anbringelsen af NN må forventes at føre til en udvikling af ikke ubetydeligt omfang for NN. Anbringelsen må som minimum kunne forventes at forebygge, at der sker en markant forværring af hendes tilstand, og dette må anses for at være af væsentlig betydning for NN.

Det er Ankestyrelsens opfattelse, at vurderingen af, om der er en ”udvikling af ikke ubetydeligt omfang” skal tage udgangspunkt i det enkelte barn, og dette barns forudsætninger for at udvikle sig eller bevare sine færdigheder. Vurderingen kan ikke foretages ud fra en fast målestok, og der kan ikke stilles krav om, at barnet skal udvikle sig i en grad, så barnet ikke længere har en funktionsnedsættelse eller et omfattende behov for støtte.

Ankestyrelsen har lagt vægt på, at NN er anbragt på døgninstitutionen C, der er et specialiseret tilbud for børn, unge og voksne med psykisk og fysisk nedsat funktionsevne. NN er omfattet af døgninstitution C’s målgruppe, og døgninstitution C må forventes at kunne give NN relevant behandling i forhold til hendes vanskeligheder.

Ankestyrelsen har også lagt vægt på notatet fra den 19. januar 2015 fra døgninstitution C’s fysioterapeut. Notatet er lavet i forbindelse med den 3 måneders indflytningssamtale. Det fremgår, at der er lagt en plan for den fysioterapeutiske indsats, som blandt andet indeholder ugentlig individuel træning og afprøvning af motoriske og sansestimulationsmæssige aktiviteter.

Ankestyrelsens praksis

Det følger af Ankestyrelsens praksis som udmeldt i principafgørelse 158-12, at udpræget behandlingssigte skal forstås således, at der skal være et massivt behandlingsbehov, der har stået på over en længere periode, og hvor der er udsigt til en udvikling af ikke ubetydeligt omfang. I situationer, hvor vanskelighederne er konstateret, skal der som udgangspunkt ikke ske fritagelse for egenbetaling ved forebyggelse af vanskelighederne med mindre der er tale om forebyggelse for at imødekomme en markant forværring af barnets eller den unges tilstand.

Sag 2 (2015-2119-05148):

Ankestyrelsen har i møde truffet afgørelse i din sag om klage over X Kommunes afgørelse truffet den 17. december 2014.

Resultatet er:

• Kommunen skal behandle din sag igen og træffe en ny afgørelse.

Det betyder, at Ankestyrelsen ophæver kommunens afgørelse og hjemviser sagen til fornyet behandling.

Kommunen skal med udgangspunkt i, at anbringelsen har udpræget behandlingssigte, tage begrundet stilling til, om der kan ske hel eller delvis fritagelse for betaling i forbindelse med NN’s anbringelse uden for hjemmet.

Der var enighed på mødet.

Sådan vurderer vi sagen

Anbringelsen af NN har et udpræget behandlingssigte.

NN har et massivt behandlingsbehov, der har stået på over en længere periode.

Der er udsigt til udvikling af ikke ubetydeligt omfang for NN.

Vurderingen af udsigten til udvikling skal tage udgangspunkt i NN’s forudsætninger og mulighed for at udvikle sig.

Hvad har været afgørende for resultatet

Behovet for behandling

Ankestyrelsen har lagt vægt på, at NN er beskrevet med autismespektrum forstyrrelse og mental retardering, og at hans behov for støtte er så massivt, at det er afgørende for hans udvikling, at han er anbragt i døgnregi.

Ankestyrelsen henviser til, at det fremgår af handleplanen af 9. oktober 2014, som er revideret den 26. januar 2015, at det overordnede formål med anbringelsen er, at NN’s vanskeligheder bliver håndteret og arbejdet med på en sådan måde, at han bibeholder de færdigheder han har og udvikler sig i et passende tempo.

Ankestyrelsen har endvidere lagt vægt på oplysningerne i udførerplanen fra institution D, som er dateret 9. oktober 2014.

Det fremgår, at NN ikke har forståelse for sit handicap, og at hans vanskeligheder primært ses ved de eksekutive funktioner, kommunikation, empati, fleksibilitet og emotionelle forudsætninger. NN er meget bundet af rutiner og er afhængig af tydelig struktur og guidning fra voksne. Det er beskrevet, at NN er impulsstyret, men at han ved intensiv og vedholdende guidning og struktur kan lære at følge et skema og en struktur.

Ankestyrelsen har også lagt vægt på, at det fremgår af referat fra møde på institution D den 25. juni 2014 (dateret 30. juni 2014), at NN generelt er inde i en positiv udvikling. Han har blandt andet nemmere ved at acceptere, at andre siger noget andet, end han forventer, og han kan i højere grad end før være sammen med andre børn. Der skal dog stadig være personale i nærheden.

Ankestyrelsen har også lagt vægt på, at NN er anbragt på institution D, som er et specialiseret tilbud til børn og unge med autismespektrum forstyrrelser og/eller svær ADHD. NN er omfattet af institution D’s målgruppe, og han modtager relevant behandling i forhold til sine vanskeligheder.

Udsigt til udvikling af ikke ubetydeligt omfang

Kommunen anerkender i sin genvurdering af sagen, at der forventes at ske en udvikling for NN, men kommunen vurderer, at han ikke vil udvikle sig ”i væsentlig grad”.

Ankestyrelsen er ikke enig i denne vurdering.

Det er Ankestyrelsens opfattelse, at vurderingen af, om der er en ”udvikling af ikke ubetydeligt omfang” skal tage udgangspunkt i det enkelte barn, og dette barns forudsætninger for at udvikle sig eller bevare sine færdigheder. Vurderingen kan ikke foretages ud fra en fast målestok, og der kan ikke stilles krav om, at barnet skal udvikle sig i en grad, så barnet ikke længere har en funktionsnedsættelse eller et omfattende behov for støtte.

Ankestyrelsen vurderer, at den udvikling, som NN har udsigt til at opnå i kraft af anbringelsen, er af væsentlig betydning for NN.

Ankestyrelsen har lagt vægt på, at der allerede da NN var 3½ år var mistanke om en udviklingsforstyrrelse, og at der efterfølgende er konstateret autismespektrum forstyrrelse og mental retardering, samt at det i udførerplanen er beskrevet, at NN har et omfattende behov for socialpædagogisk behandling og støtte.

Ankestyrelsen har lagt vægt på, at der på institution D er iværksat socialpædagogisk og anden behandling af NN. Institution D anvender blandt andet visuelle støttesystemer til at skabe struktur i hverdagen og gøre NN mere selvhjulpen, ligesom han får træning og støtte i social interaktion. NN modtager desuden socialpædagogisk behandling i forhold til sin ekspressive og impressive sproglige udvikling. Endelig er man opmærksom på at forebygge overvægt ved at sørge for, at NN får daglig motion. Det er oplyst, at NN responderer relevant på behandlingen, og at han er i udvikling.

Ankestyrelsens praksis

Det følger af Ankestyrelsens praksis som udmeldt i principafgørelse 158-12, at udpræget behandlingssigte skal forstås således, at der skal være et massivt behandlingsbehov, der har stået på over en længere periode, og hvor der er udsigt til en udvikling af ikke ubetydeligt omfang. I situationer, hvor vanskelighederne er konstateret, skal der som udgangspunkt ikke ske fritagelse for egenbetaling ved forebyggelse af vanskelighederne med mindre der er tale om forebyggelse for at imødekomme en markant forværring af barnets eller den unges tilstand.