Principafgørelsen fastslår
Kommunen skal efter serviceloven tilbyde den nødvendige socialpædagogiske støtte til aktiviteter, så borgere med betydelig nedsat funktionsevne eller særlige sociale problemer så vidt muligt er i stand til at leve og udfolde sig på lige fod med andre. Det gælder uanset boform.
Kompensationsprincippet betyder, at kommunen altid skal vurdere, om borgeren allerede er kompenseret for sit behov for hjælp. I vurderingen skal kommunen inddrage, hvilken hjælp borgeren allerede modtager, og om borgeren dermed er tilstrækkeligt kompenseret.
Kommunen skal afdække formålet med den socialpædagogiske støtte
Når kommunen skal afgøre, om borgeren er omfattet af personkredsen til socialpædagogisk støtte, skal kommunen vurdere, om den hjælp, der søges om, falder ind under den form for støtte, der er omfattet af bestemmelsen om socialpædagogisk støtte, og om det er borgerens betydelige funktionsnedsættelse eller særlige sociale problemer, der er årsag til, at borgeren har behov for støtten.
Kommunen skal også afklare formålet med den aktivitet, der søges om støtte til. Dette skal ske i samarbejde med borgeren, værgen eller andre, der er relevante at inddrage i oplysningen af borgerens støttebehov.
Kommunen skal vurdere behovet for at deltage i aktiviteten
I kommunens vurdering indgår, om aktiviteten bidrager til at udvikle borgeren, til
at fastholde borgerens egen identitet, eller til at borgeren opnår en mere aktiv livsudfoldelse.
Det er ikke en betingelse, at støtten udvikler borgerens funktionsniveau, men det kan indgå i vurderingen. Derudover indgår, om aktiviteten understøtter en selvstændig tilværelse, og/eller om borgeren får mulighed for aktiv deltagelse i samfundet på lige fod med andre.
Kommunen kan tage hensyn til, om borgeren med eller uden socialpædagogisk støtte opnår formålet med aktiviteten på anden vis og derfor er kompenseret for sit støttebehov. Kommunen kan kompensere borgeren med den aktivitet, der er integreret i et botilbud, når aktiviteten efter en konkret vurdering tilgodeser borgerens behov.
Kommunen kan fastsætte generelle vejledende serviceniveauer i forhold til socialpædagogisk støtte uden for hjemmet. Kommunen skal dog uanset serviceniveauer altid vurdere den enkelte borgers behov individuelt.
I sag nr. 1 hjemviste Ankestyrelsen kommunens afgørelse, idet styrelsen vurderede, at kommunen ikke havde foretaget en konkret vurdering af borgerens behov for at komme på ferie med kæresten. Ankestyrelsen vurderede, at formålet med ferien var omfattet af bestemmelsen om socialpædagogisk støtte.
I sag nr. 2 hjemviste Ankestyrelsen kommunens afgørelse, idet styrelsen vurderede, at kommunen ikke havde foretaget en konkret vurdering af borgerens behov for socialpædagogisk støtte til de ansøgte aktiviteter, fx biografture og fodbold, og borgerens behov for at deltage i aktiviteterne.