Principafgørelsen fastslår
Serviceloven finder alene anvendelse over for personer med lovligt ophold i Danmark.
Det betyder, at kommunen eller kommunens børn og unge-udvalg ikke med direkte henvisning til serviceloven kan træffe afgørelse i sager om hjælp og støtte til børn uden lovligt ophold. Det gælder også foranstaltninger uden samtykke herunder anbringelse af et barn eller en ung uden for hjemmet uden samtykke, hvis forældremyndighedsindehaveren og barnet eller den unge over 15 år ikke har lovligt ophold i Danmark på afgørelsestidspunktet.
Det skyldes, at personer, der opholder sig i Danmark uden lovligt ophold som udgangspunkt hører under lovgivningen på udlændingeområdet og støtte mv. som udgangspunkt gives i regi af udlændingemyndighederne.
Kommunen har dog en generel tilsynspligt også over for børn og unge, der opholder sig uden lovligt ophold i kommunen.
Hvis en kommune bliver opmærksom på forhold, der kan nødvendiggøre støtteforanstaltninger til et barn eller en ung, der har særligt behov herfor, skal kommunen under hensyntagen til barnets behov vurdere, om der er behov for at yde støtte, uanset at der ikke er direkte hjemmel i servicelovens regler.
Det betyder, at hvis kommunen bliver opmærksom på et barn eller en ung med behov for støtte eller hjælp, skal kommunen konkret vurdere, om behovet kan dækkes i regi af udlændingemyndighederne, eller om der af hensyn til barnets eller den unges tarv er behov for, at kommunen eller børn og unge-udvalget iværksætter foranstaltninger (efter principperne i serviceloven, nødretlige principper og FN-konventionen om Barnets Rettigheder).
Hjemlen til foranstaltninger herunder anbringelse uden for hjemmet uden samtykke vil konkret og under nærmere betingelser være principperne i serviceloven, nødretlige principper og FN-konventionen om Barnets Rettigheder.
Det fremgår således af børnekonventionens artikel 3.2, at et barn skal sikres den beskyttelse og omsorg, der er nødvendig for dettes trivsel under hensyntagen til de rettigheder og pligter, der gælder for den eller de personer med juridisk ansvar for barnet.
I den konkrete sag fandt Ankestyrelsen, at der var hjemmel til at træffe afgørelse om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke. Ankestyrelsen lagde vægt på, at der var en åbenbar risiko for, at børnenes sundhed og udvikling ville lide alvorlig skade på grund af utilstrækkelig omsorg for børnene ved ophold i hjemmet samt adfærds- og tilpasningsproblemer hos to af børnene. Ankestyrelsen fandt endvidere ikke, at problemerne kunne løses under børnenes ophold i hjemmet. Endelig lagde Ankestyrelsen vægt på, at udlændingemyndighederne havde truffet afgørelse om afholdelse af udgifterne ved en anbringelse af børnene
Selve afgørelsen om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke traf Ankestyrelsen herefter efter principperne i servicelovens kapitel 11, herunder § 58 om anbringelse uden samtykke.
Byretten har efterfølgende stadfæstet Ankestyrelsens afgørelse.