Principafgørelsen fastslår
Forældre, der forsørger et barn i hjemmet med nedsat funktionsevne, kan få dækket merudgifter ved forsørgelsen af barnet efter serviceloven.
Det er en betingelse, at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne og ikke kan dækkes efter andre bestemmelser i serviceloven eller anden lovgivning.
Undervisningssektorens ansvar
Det følger af princippet om sektoransvarlighed, at den offentlige sektor, der udbyder en ydelse eller en service, også er ansvarlig for, at den pågældende ydelse er tilgængelig for mennesker med nedsat funktionsevne. Sektoransvarlighedsprincippet er udgangspunktet for afgrænsningen af, i hvilket regi et opgaveområde hører hjemme.
Dækningen af transportudgifter til og fra skole er ikke et ansvar for socialsektoren, men derimod undervisningssektorens ansvar.
Udgiften til transport til og fra skole kan ikke dækkes som en merudgift
Dækning af udgifter til transport af elever til og fra skole, herunder elever med nedsat funktionsevne, er reguleret i folkeskolelovens regler.
Det er alene udgiften til transport mellem skole og bopælsadressen, der kan dækkes efter folkeskolelovens regler. Udgiften til transport mellem skole og en samværsforælders adresse kan ikke dækkes efter folkeskolelovens regler. Folkeskoleloven gør udtømmende op med muligheden for dækning af transportudgifter til og fra skole. Det skyldes, at folkeskoleloven udtrykkeligt angiver, hvornår udgiften til transport til og fra skole kan dækkes. Transportudgifterne kan ikke dækkes efter serviceloven.
Udgiften til transport til og fra skolefritidsordning kan dækkes som en merudgift
Dækning af udgifter til transport til og fra skolefritidsordning er ikke reguleret i folkeskoleloven, men i befordringsbekendtgørelsen, som ikke udtrykkeligt angiver, hvornår udgifter til transport til og fra skolefritidsordning kan dækkes. Bekendtgørelsen angiver alene, hvornår udgiften til transport undtagelsesvist kan dækkes efter folkeskolelovens regler. Reglerne i bekendtgørelsen gør derfor ikke udtømmende op med muligheden for at få hjælp til transportudgifter til og fra skolefritidsordning.
Det er afgørende for, om udgiften kan dækkes efter befordringsbekendtgørelsen, om transporten kan ske uden etablering af en særskilt transportordning, det vil sige uden merudgift for undervisningssektoren.
Muligheden for at få hjælp til dækning af udgifter til transport efter reglen om nødvendige merudgifter er subsidiær i forhold til muligheden for at få hjælp efter reglerne i anden lovgivning. Det betyder, at det først skal afklares, om der er mulighed for at dække transportudgiften efter befordringsbekendtgørelsens regler.
Kommunen kan ikke give afslag på at yde hjælp til dækning af merudgiften til transport med henvisning til, at hjælpen kan dækkes af undervisningssektoren, medmindre det er afklaret, at hjælpen faktisk kan dækkes efter befordringsbekendtgørelsen.
Kommunen skal derfor afklare, om der kan bevilges hjælp af undervisningssektoren. Denne afklaring kan eventuelt ske i samarbejde med undervisningssektoren.
Forældrene til et barn med nedsat funktionsevne kan herefter få dækket udgiften til transport til og fra skolefritidsordning, i det omfang udgiften overstiger den udgift forældre i samme livssituation har til transport af børn uden funktionsnedsættelser på samme alder.
Dækning af merudgifter, når forældrene ikke bor sammen
Det er ikke usædvanligt, at forældre ophæver samlivet, og at én eller begge forældre i den forbindelse flytter væk fra den tidligere bopæl. Kommunen kan, da samlivsophævelser ikke er usædvanlige, ikke give afslag på dækning af merudgiften til transport med henvisning til, at udgiften er en følge af samlivsophævelsen og ikke barnets funktionsnedsættelse.
Hvis forældrene til et barn med nedsat funktionsevne ikke bor sammen, kan begge forældre få dækket udgiften til transport, i det omfang udgiften overstiger den udgift forældre i samme livssituation har til transport af børn uden funktionsnedsættelse på samme alder. Forældre i samme livssituation er i den sammenhæng også forældre, der ikke bor sammen.
I den konkrete sag havde en forælder ret til dækning af merudgifter til taxakørsel mellem skolefritidsordningen og sin adresse, som ikke var barnets bopælsadresse. Den udgift, som forælderen ville have haft til transport mellem skolefritidsordningen og sin adresse, hvis barnet ikke have haft en nedsat funktionsevne, skulle trækkes fra ved beregningen af merudgiften. Ankestyrelsen var dermed ikke enig i, at merudgiften skulle beregnes med udgangspunkt i udgiften til transport mellem skolefritidsordningen og barnets bopælsadresse.