Principafgørelsen fastslår
Der kan kun foretages fradrag i kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse for faktiske indtægter.
Kommunen har ikke hjemmel til at foretage fradrag for fiktive lejeindtægter, uanset om det vurderes, at den person, som ydelsesmodtageren bor sammen med, er i stand til at betale husleje.
En ydelsesmodtager kan nedsætte sine leveomkostninger ved at indrette sig med fælles husførelse med en eller flere andre personer. To eller flere personer har fælles husførelse, når de efter en samlet vurdering opnår ikke uvæsentlige økonomiske og/eller ikke-økonomiske fordele ved at bo sammen.
Der er en formodning for fælles husførelse mellem voksne børn og deres forældre eller andre nært beslægtede, der bor sammen i en bolig, der er indrettet til én familie, og når der ikke er oprettet en lejekontrakt.
Overførsler af penge til borgeren til betaling af en andel af de fælles udgifter betragtes som bidrag til den fælles husførelse, såfremt det er ydelsesmodtageren, der rent praktisk afholder de fælles udgifter. Der vil i disse tilfælde ikke være tale om en indtægt, hvorfor der ikke kan ske fradrag i hjælpen efter aktivloven.
I sag nr. 1 havde borgeren en hjemmeboende datter over 18 år, som ikke betalte for at bo hjemme. Kommunen foretog et løbende fradrag i borgerens hjælp på 3.750 kr., fordi kommunen vurderede, at datteren var i stand til at betale husleje.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ændrede afgørelsen, fordi kommunen ikke havde hjemmel til at foretage fradrag for fiktive indtægter. Kommunen havde heller ikke hjemmel til at pålægge datteren at begynde at betale husleje for at bo hjemme.
I sag nr. 2 havde borgeren en hjemmeboende datter over 18 år, som betalte 3.500 kr. i husleje. Kommunen foretog et løbende fradrag i borgerens hjælp, fordi de vurderede, at datteren var en del af den fælles husstand.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ændrede afgørelsen, fordi der forelå en huslejekontrakt mellem parterne, og udlejningen skete i overensstemmelse med lejelovens regler. Indtægten var derfor omfattet af undtagelsesbestemmelsen om fradrag for indtægter i aktivloven.
I sag nr. 3 havde borger to hjemmeboende børn over 18 år, som hver betalte 2.161,50 kr. til den fælles husførelse. Kommunen foretog fradrag i borgerens hjælp, fordi de vurderede, at der var tale om en indtægt, som ikke var omfattet af undtagelsesbestemmelserne.
Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg ændrede afgørelsen, da der var tale om fælles husførelse mellem borgeren og hendes to børn. Børnenes overførsler af penge til moderen er derfor ikke en indtægt, men alene en betaling af deres andel af de fælles udgifter.