Principafgørelsen fastslår
Kommunen yder støtte til ortopædisk fodtøj, ortopædiske fodindlæg eller tilretning af almindeligt fodtøj til borgere med varige og svære foddeformiteter, hvis generne kan afhjælpes med det ansøgte fodtøj eller indlæg. Det er en betingelse, at borgers foddeformitet er omfattet af indikationerne i hjælpemiddelbekendtgørelsens bilag 1.
Derudover er det en betingelse for støtte til ortopædiske fodindlæg eller tilretning af almindeligt fodtøj, at borger uden brug af indlæg, ville være henvist til at benytte ortopædisk fodtøj.
Kommunen yder derudover støtte til ortopædisk fodtøj, ortopædiske fodindlæg eller tilretning af almindeligt fodtøj som et hjælpemiddel, hvis borger er omfattet af personkredsen for støtte til hjælpemidler. Det vil sige til borgere med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet i væsentlig grad afhjælper denne. Det kan eksempelvis være tilfældet for borgere med hoftelidelser, der har indvirkning på fødderne.
Der kan efter hjælpemiddelbekendtgørelsen ydes støtte til ortopædisk fodtøj, ortopædiske fodindlæg eller tilretning af almindeligt fodtøj, hvis borger lider af erhvervet platfod som følge af degeneration. Erhvervet platfod som følge af degeneration kan skyldes flere årsager. Det er ikke en betingelse, at den erhvervede platfod skyldes ruptur af tibialis posterior senen.
Kommunens afgørelse skal træffes efter en konkret og individuel vurdering af borgers foddeformitet, og det skal tydeligt fremgå af begrundelsen, hvilke forhold kommunen har inddraget i vurderingen af, om borger har ret til ortopædisk fodtøj, ortopædiske fodindlæg eller tilretning af almindeligt fodtøj. En henvisning alene til bilag 1 kan ikke anses for en tilstrækkelig begrundelse.
Hvis ortopædiske fodindlæg i forsvarligt omfang kan afhjælpe borgers foddeformitet, har borger kun krav på støtte hertil, og ikke krav på støtte til ortopædisk fodtøj.
For at få støtte skal borgers foddeformitet være omfattet af indikationerne i bilag 1, nr. 1-6. Den enkelte indikation kan indeholde flere forhold, som alle skal være opfyldt for at få støtte. Bilagets nr. 7, som er en opsamlingsbestemmelse, omfatter andre foddeformiteter af tilsvarende sværhedsgrad.
Erhvervet platfod som følge af degeneration
Hvis borger lider af erhvervet platfod som følge af degeneration, er indikationen i bilag 1, nr. 5 opfyldt, og borger kan få støtte til ortopædisk fodtøj og ortopædiske fodindlæg.
Erhvervet platfod som følge af degeneration kan have flere årsager, som fx: ruptur af tibialis posterior senen, arthtit/arthrosebetinget degenerative forandringer i taloclcanærleddet, i chopartleddet og i mellemfodsknoglerne, ligamentskader på medialsiden af foden (lig. deltoideaum og springligamentet), fraktur med fejlstilling eller charcot forandringer hos patienter med neuropatitilstande (primært diabetes eller alkoholinduceret neuropati)
Andre foddeformiteter af tilsvarende sværhedsgrad efter særlig begrundelse
Opsamlingsbestemmelsen i bilagets nr. 7 stiller som i nr. 1-6, krav om, at ortopædisk fodtøj og ortopædiske fodindlæg er påkrævet.
Lidelsen skal påvirke borgers funktionsevne i fødderne i en sådan grad, at det kan sidestilles med de foddeformiteter, der er nævnt i nr. 1-6.
Eksempler på andre foddeformiteter af tilsvarende sværhedsgrad efter særlig begrundelse:
- Bindevævslidelse med svær hypermobilitet med svær slaphed i ledbånd og ledkapsler, hvor den svære grad af overbevægelighed medfører, at fodbuerne er totalt udslettede og fødderne kæntrer ved belastning.
- Udtalt knækplatfod, hvor længdebuerne er væk og rullebenet når helt ned i underlaget.
Eksempler på andre foddeformiteter, der ikke er af tilsvarende sværhedsgrad:
- Svært forfodsfald og følgelidelse i form af klostillede tæer og hallux valgus.
- Moderat forfodsnedsynkning og begyndende funktionel platfod.
- Let muskelsvækkelse over begge fodled med lidt indaddrejning af fodleddene.
Praksisændring
Denne afgørelse ændrer den administrative praksis, der har været fulgt i nogle kommuner og sociale nævn siden maj 2008. Den administrative praksis fortsatte efter, at de sociale nævn blev overført til Ankestyrelsen i 2013.
Den nye praksis, der fastlægges med denne afgørelse, har dermed betydning for afgørelser, der er truffet siden maj 2008, hvor Velfærdsministeriet fastslog, at ruptur af tibialis posterior senen er en betingelse for støtte til ortopædiske sko og ortopædiske indlæg for borgere, der lider af erhvervet platfod som følge af degeneration. I udtalelse af 10. januar 2018 til Ankestyrelsen har Sundheds- og Ældreministeriet oplyst, at erhvervet platfod som følge af degeneration kan skyldes mange årsager. Den administrative praksis, hvorefter ruptur af tibialis posterior senen var en betingelse for at få støtte til ortopædiske sko og ortopædiske fodindlæg, var således forkert.
Ankestyrelsen og kommunerne skal derfor tage stilling til genoptagelse af sager truffet i overensstemmelse med den tidligere praksis. Afgørelsen om genoptagelse skal træffes af den myndighed, der senest har realitetsbehandlet sagen.
Genoptagelse
Genoptagelse af sager på baggrund af denne principafgørelse skal ske på myndighedens eget initiativ, hvis det vurderes ikke at være en betydelig administrativ byrde at skulle identificere sagerne. Ellers skal myndigheden informere offentligt om muligheden for at søge om genoptagelse og vejlede om retningslinjerne herfor.
Ankestyrelsen vil genoptage de sager, som Ankestyrelsen kan identificere ved en søgning i journalsystemet. Da vi ikke er sikre på, at alle relevante sager kan fremfindes på denne måde vil vi offentligt informere om muligheden for, at borgerne kan få genoptaget de sager, der er afgjort af styrelsen.
Følgende betingelser skal være opfyldt for, at Ankestyrelsen og kommunerne skal genoptage en sag:
1: der skal være givet afslag på støtte til ortopædiske sko eller ortopædiske fodindlæg, fordi borgers erhvervede platfod som følge af degeneration ikke skyldes ruptur af tibialis posterior senen
2: borger skal efter kommunens afslag på støtte selv have afholdt udgiften til ortopædiske sko eller ortopædiske fodindlæg
3: borger skal kunne dokumentere eller sandsynliggøre at have afholdt udgifter til ortopædiske sko eller ortopædiske fodindlæg
Hvis de nævnte betingelser er opfyldt skal Ankestyrelsen og kommunerne:
4: vurdere om betingelserne i serviceloven og hjælpemiddelbekendtgørelsen (incl. bilag) for støtte til ortopædiske sko og ortopædiske fodindlæg er opfyldt
Forældelse
I nogle af de sager, som eventuelt skal genoptages, vil et krav på støtte til ortopædiske sko eller ortopædiske fodindlæg, kunne være helt eller delvist forældet. Et krav på støtte er et pengekrav, jf. punkt 2 og 3 ovenfor, og et sådant krav forældes efter de almindelige regler herom i forældelsesloven. Udgangspunktet er, at et krav om økonomisk støtte til ortopædiske sko eller ortopædiske fodindlæg er forældet, hvis borgeren kunne have krævet beløbet betalt på et tidspunkt, der ligger mere end tre år forud for den dato, vi offentliggjorde den nye praksis.
I sag nr. 1 stadfæstede Ankestyrelsens kommunes afgørelse, men med en anden begrundelse. Ankestyrelsen vurderede, at borgers foddeformitet - forkortet achillessene med udviklet svær platfod af degenerativ type – opfyldte betingelserne i bilag 1, nr. 5. Ankestyrelsen lagde vægt på, at bilag 1 for så vidt angår nr. 1-6, gør udtømmende op med hjælpen, og at borgers lidelse var omfattet af indikationerne i bilag 1, nr. 5 om erhvervet platfod som følge af degeneration. Ankestyrelsen lagde endvidere vægt på, at der ikke i serviceloven eller i hjælpemiddelbekendtgørelsen, er krav om, at der skal være ruptur af tibialis posterior senen. Der er derfor ikke hjemmel til at give afslag alene med henvisning til, at der ikke er sprængning af tibialis posterior senen. Borger ville dog uden brug af indlæg ikke være henvist til at benytte ortopædisk fodtøj, hvorfor borger ikke opfyldte betingelserne for støtte til ortopædiske fodindlæg.
I sag nr. 2 ændrede Ankestyrelsen kommunens afgørelse. Ankestyrelsen var enig i, at borger ikke opfyldte betingelserne for støtte efter hjælpemiddelbekendtgørelsens bilag 1, nr. 5 eller nr. 7, men vurderede, at borger havde ret til støtte til ortopædiske fodindlæg efter servicelovens § 112.
I sag nr. 3 ændrede Ankestyrelsen kommunens afgørelse, da Ankestyrelsen vurderede, at borger opfyldte betingelserne for støtte efter hjælpemiddelbekendtgørelsen. Kommunen havde ikke konkret sammenholdt borgers foddeformiteter med indikationerne i bilag 1, og det var ikke klart efter hvilke nærmere indikationer i bilaget, at kommunen havde truffet afgørelse.