Ankestyrelsens principmeddelelse 97-19

Principmeddelelsen er en omskrivning af den tidligere principmeddelelse O-12-99. Principmeddelelsen indeholder ikke noget nyt. Meddelelsen har til formål at give et billede af den praksis, som Ankestyrelsen tidligere har slået fast principielt, og som fortsat gælder på tidspunktet for offentliggørelsen.

Ankestyrelsen har offentliggjort principmeddelelsen for at tydeliggøre de spørgsmål, der er behandlet tidligere. Praksis er indarbejdet i denne principmeddelelse

Love og bekendtgørelser

Forvaltningsloven, lov nr. 571 af 19. december 1985, senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014

• § 3 om inhabilitet

Lov nr. 573 af 24. juni 2005 om social service (serviceloven), senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 798 af 7. august 2019.

• § 58, stk. 1, jf. stk. 2 om anbringelse uden for hjemmet uden samtykke

• § 71, stk. 3, om overvåget samvær

• § 169, om domstolsprøvelse af Ankestyrelsens afgørelser

Praksis

Principmeddelelsen er en omskrivning af følgende tidligere principmeddelelse, som herefter ikke længere gælder (historisk). Praksis er indarbejdet i denne meddelelse:

Ankestyrelsens principmeddelelse O-12-99, der fastslår, at en person, der er ansat i Ankestyrelsen ikke er inhabil ved behandlingen af en sag, blot fordi personen tidligere har medvirket ved behandlingen af en sag om samme person, familie eller forhold.

Tidligere principmeddelelse O-12-99, j.nr. 400366-97

Følgende love blev anvendt, da principmeddelelsen blev truffet:

• Lov om social bistand - lovbekendtgørelse nr. 110 af 26. februar 1996 - § 35, stk. 1, § 67, stk. 3 og § 129

• Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008 - § 58, stk. 1, § 71, stk. 3 og § 169

Et barn på 4 år havde tidligere været anbragt flere gange uden for hjemmet med forældrenes samtykke. Efter et ophold på en institution sammen med moderen blev barnet i en alder af 2 1/2 år udsluset til en plejefamilie, hvor det opholdt sig omkring 1 år med forældrenes samtykke. Der blev herefter truffet tvangsmæssige afgørelser vedrørende forældrenes samvær med barnet, herunder en afgørelse i maj 1997, som blev indbragt for Ankestyrelsen. Ankestyrelsen stadfæstede i august 1997 Børn og unge-udvalgets afgørelse. I slutningen af 1997 traf Børn og unge-udvalget endvidere afgørelse om, at barnet skulle forblive anbragt uden for hjemmet uden forældres samtykke, ligesom der blev truffet yderligere tvangsmæssige afgørelser om forældrenes samvær.

I forbindelse med Ankestyrelsens behandling af de seneste afgørelser fra Børn og unge-udvalget påstod forældrenes advokat, at den medarbejder fra Ankestyrelsen, der var mødeleder ved behandlingen af sagen, var inhabil, fordi den pågældende også var mødeleder, da Ankestyrelsen behandlede familiens ankesag i august 1997. Da mødelederen meddelte, at der ikke forelå inhabilitet, meddelte advokaten, at han og hans klient ikke ønskede at udtale sig i sagen, hvorefter de forlod mødet.

Ankestyrelsen udtalte, at mødelederen ikke som påstået af moderens advokat var inhabil, fordi samme mødeleder tidligere havde medvirket ved Ankestyrelsens behandling af familiens tidligere ankesag. Ankestyrelsen tiltrådte Børn og unge-udvalgets afgørelse om, at barnet skulle være anbragt uden for hjemmet uden forældrenes samtykke og at den ene forældres samvær med barnet skulle være overvåget, mens forbindelsen til den anden af forældrene var afbrudt.

Indbringelse for Landsretten:

Østre Landsret stadfæstede Ankestyrelsens afgørelse med hensyn til samværsafgørelserne, mens anken af anbringelsesbeslutningen blev hævet.

Advokatens påstand om ugyldighed på grund af mødelederens inhabilitet blev ikke taget til følge. Landsretten bemærkede om dette spørgsmål, at den omstændighed, at Ankestyrelsens medarbejder fungerede sommødeleder i mødet i Ankestyrelsen i august 1997, hvor Børn og unge udvalgets afgørelse om, at samværet skulle være overvåget, blev stadfæstet, fandtes ikke i sig selv at indebære, at den pågældende medarbejder havde været inhabil som mødeleder ved behandlingen i Ankestyrelsen af de spørgsmål, der var omfattet af den aktuelle sag. Advokatens påstand om at hjemvise sagen til fornyet behandling i Ankestyrelsen blev derfor ikke taget til følge.