Ankestyrelsens principmeddelelse 96-19

Principmeddelelsen er en sammenskrivning af principmeddelelserne 235-10 og 236-10. Principmeddelelsen indeholder ikke noget nyt. Den praksis, som Ankestyrelsen tidligere har slået fast principielt, gælder således fortsat på tidspunktet for offentliggørelsen af denne principmeddelelse.

Love og bekendtgørelser

Lov nr. 573 af 24. juni 2005 om social service (serviceloven), senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 798 af 7. august 2019.

• § 62, stk. 2, om 2-årig genbehandlingsfrist

• § 62, stk. 4, om forlænget genbehandlingsfrist

• § 68, stk. 1, om foranstaltningers ophør ved det 18. år

• § 71, stk. 3 om afbrydelse af samvær og kontakt

Praksis

Gældende:

Følgende principafgørelser er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:

Ankestyrelsens principafgørelse 21-11, der fastslår, at der kan foreligge særlige tilfælde, hvor en anbringelse uden for hjemmet af et barn, der ikke er fyldt 1 år, skal gælde i 3 år, hvis det er overvejende sandsynligt, at de forhold, der begrunder anbringelsen, vil være til stede i denne periode.

Kasserede:

Principmeddelelsen er en omskrivning af følgende tidligere principmeddelelse, som herefter ikke længere gælder (historisk). Praksis er indarbejdet i denne meddelelse:

Ankestyrelsens principmeddelelse 235-10, der fastslår, at en genbehandlingsfrist efter en konkret vurdering kan fastsættes til 4 år, når betingelserne er opfyldt.

Ankestyrelsens principmeddelelse 236-10, der fastslår, at en genbehandlingsfrist efter en konkret vurdering kan fastsættes til 3½ år, når betingelserne er opfyldt.

Sag nr. 1

Tidligere principmeddelelse 236-10, j.nr. 4000346-08

Følgende lov blev anvendt, da principmeddelelsen blev truffet:

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 1096 af 21. september 2010

• § 62, stk. 2,

• § 62, stk. 4,

• § 68, stk. 2 og

• § 71, stk. 3

Resultatet er:

• Anbringelsen uden for hjemmet af NN gælder indtil hans fyldte 18. år.

• Samværet mellem Dem og NN skal fortsat være afbrudt i en periode på 2 år fra børn og unge-udvalgets afgørelse.

• Telefonkontakten og kontakt ved brev og mail mellem Dem og NN skal fortsat være afbrudt i en periode på 2 år fra børn og unge-udvalgets afgørelse.

Vi er således kommet til samme resultat som børn og unge-udvalget om afbrydelse af samvær samt afbrydelse af brev-, mail- og telefonkontakt. Vi har forlænget fristen for anbringelsen til NN’s fyldte 18. år.

Børn og Ungeudvalgets afgørelse om overvåget samvær ophæves, idet udvalget ikke har kompetencen til at træffe en sådan afgørelse, når der ikke finder samvær sted med barnet.

Begrundelsen for afgørelsen om genbehandlingsfrist

Vi vurderer, at der ikke er grund til at forelægge sagen for børn og unge-udvalget inden NN fylder 18 år, den xx.

Årsagen til det er, at der ikke er oplysninger i sagen, der tyder på, at Deres forhold vil ændre sig væsentligt inden for denne periode.

Årsagen er desuden, at NN har brug for behandling i længere tid og at han bliver negativt belastet, når sagen skal behandles i børn og unge-udvalget.

Vi henviser til, at De siden xx har haft psykiske problemer og har været indlagt på psykiatrisk hospital adskillige gange. Deres psykiske tilstand har gennem lang tid været meget svingende.

Vi henviser endvidere til, at NN er beskrevet som en dreng der på grund af mangel på kontinuitet og følelsesmæssig dybde fra Dem i den tidlige barndom er svært følelses- og personlighedsmæssig skadet, fungerer igennem skintilpasning og er svært behandlingskrævende.

Vi henviser endelig til, at NN har brug for ro og kontinuitet for at fortsætte den gode udvikling han er i.

Begrundelsen for afgørelsen om afbrudt samvær

Vi vurderer, at det i en periode på 2 år fortsat er nødvendigt af hensyn til NN’s sundhed og udvikling, at De og NN ikke har samvær.

Årsagen til det er, at tidligere samvær har gjort NN utryg og har efterladt ham i et følelsesmæssigt kaos. NN har derfor fortsat brug for at blive beskyttet mod Dem og følgevirkningerne af samværet.

Årsagen er desuden, at De tidligere har udvist ustabilitet i forhold til kontakt til NN og der ikke er fremkommet nye oplysninger om væsentlige ændringer i Deres sociale og helbredsmæssige forhold, som tyder på, at De nu bedre er i stand til at skabe kontakt til NN.

Vi henviser til, at det er vurderet at NN kan have oplevet mange ubehagelige ting sammen med Dem, som har vakt angst og vrede og som genoplives ved møderne med Dem og reaktiverer hans angst.

Vi henviser til, at NN er en meget skrøbelig dreng, der har brug for en stabil, struktureret og rolig hverdag for at kunne udvikle sig. NN har længe fastholdt sit bestemte ønske om ikke at se Dem og har fortsat ved samtale i kommunen den xx givet udtryk for betænkeligheder ved at skulle genoptage samværet med Dem.

Vi henviser endvidere til, at der er oplevet, at Deres psykiske problemer har påvirket NN på en uhensigtsmæssig måde.

Vi har fastsat perioden til 2 år under hensyn til, at NN fortsat har fastholdt sit bestemte ønske om ikke at se Dem. Vi har derudover lagt vægt på, at De på grund af Deres psykiske problemer ikke har været i stand til at tilgodese NN’s særlige behov for tryghed og følelsesmæssig stabilitet.

Begrundelsen for afgørelsen om afbrudt brevkontakt, telefonkontakt og mailkontakt.

Vi vurderer, at det i en periode på 2 år fortsat er nødvendigt af hensyn til NN’s sundhed eller udvikling, at De og NN ikke har brev-, telefon-, eller mailkontakt.

Årsagen til det er, at kontakten med Dem gør NN utryg, hvorfor han har brug for at blive beskyttet mod negativ kontakt fra Dem.

Årsagen er desuden, at kontakt med Dem genopliver NN’s angst og kaos, hvilket han efterfølgende reagerer på.

Årsagen er endelig at kontakten med Dem forstyrre den positive udvikling, som NN for tiden er inde i og at der er overordentlig vigtigt for NN, at han sikres en stabil, struktureret og rolig hverdag i plejefamilien.

Vi henviser til, at NN tidligere har givet udtryk for et ønske om ikke at have kontakt til Dem og at han tidligere har reageret negativt på henvendelser fra Dem.

Sag nr. 2

Tidligere principmeddelelse 235-10, j.nr. 4000170-08

Følgende lov blev anvendt, da principmeddelelsen blev truffet:

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 1096 af 21. september 2010

• § 58, stk. 1 nr. 4,

• § 58, stk. 1 nr. 1,

• § 62, stk. 2 og

• § 62, stk. 4

Note:

Ankestyrelsens afgørelse er stadfæstet i byretten.

Resultatet er:

• NN skal fortsat være anbragt uden for hjemmet

• Sagen skal tages op igen om 4 år fra vores afgørelse

Vi er således kommet til samme resultat som børn og unge-udvalget om anbringelse uden for hjemmet, men til et andet resultat vedrørende genbehandlingsfrist.

Begrundelsen for afgørelsen om anbringelse

Vi vurderer, at NN ikke kan bo hjemme, da det vil være skadeligt for ham, og da problemerne ikke kan løses på anden måde.

Årsagen til det er, at De på grund af begrænsede personlige ressourcer ikke kan give NN tilstrækkelig omsorg, tryghed, struktur og forudsigelig i dagligdagen og sikre ham den behandling, som han på grund af følelsesmæssige og udviklingsmæssige problemer har brug for.

Vi henviser til, at De begge er vurderet intelligensmæssigt omkring sinkeniveau, og at De ikke har forståelse og ikke er i stand til at tilgodese NN’s behov for en stabil, forudsigelig og tryg hverdag.

Vi henviser dernæst til, at De over en længere periode i foråret xx af forskellige årsager ikke er mødt op eller har meldt afbud til samvær. Vi henviser i den forbindelse navnlig til, at De, XX, flere gange er udeblevet fra samvær eller har meldt afbud, og at De selv har givet udtryk for, at De personligt ikke får ret meget ud af samværene – kun stress og frustrationer. Således er flere af samværene på den baggrund blevet afbrudt før det planlagte afslutningstidspunkt.

Vi henviser endvidere til, at De begge kan være udadreagerende med vrede og frustration under samværene, hvilket påvirker NN i negativ retning.

Vi henviser endelig til, at det er beskrevet, at NN til tider har vanskeligt ved at fungere i klassesammenhæng i skolen, hvor han tillige kan havde vanskeligt ved at koncentrere sig og indordne sig ved kollektive beskeder. Dertil kommer, at han kan reagere med skuffelse og vrede når De ikke møder op til de aftalte samvær.

Begrundelsen for afgørelsen om forlænget genbehandlingsfrist

Vi vurderer, at der ikke er grund til at beslutte, om NN fortsat skal være anbragt uden for hjemmet før om 4 år fra vores afgørelse.

Årsagen til det er, at det ikke er sandsynligt, at De inden for denne periode vil være bedre i stand til at give NN den nødvendige omsorg og tilgodese hans behov for en stabil, forudsigelig og tryg hverdag.

Årsagen er desuden, at NN har brug for behandling i længere tid på grund af sine følelsesmæssige og udviklingsmæssige problemer.

Vi henviser til oplysninger i sagsakterne nævnt ovenfor i afsnittet om begrundelse for anbringelsen uden for hjemmet.

Vi bemærker, at børnesamtalen med NN blev afholdt den xx. En børnesamtale bør afholdes tidsmæssigt i rimelig tilknytning til mødet i børn og unge-udvalget, således at samtalen er dækkende for barnets aktuelle holdning til den aktuelt påtænkte foranstaltning.