Ankestyrelsens principafgørelse 7-19

I den konkrete sag var den sygemeldte i gang med at få afklaret sin arbejdsevne i en virksomhedspraktik, og vedkommende var under helbredsmæssig udredning.

Højesteret fandt, at den sygemeldtes arbejdsevne ikke var afklaret i en sådan grad, at kommunen burde have vurderet, at sagen skulle forelægges for rehabiliteringsteamet med henblik på indstilling om førtidspension, fleksjob eller ressourceforløb.

Ankestyrelsen har behandlet Højesterets dom for at fastslå, hvornår betingelserne for forlængelse efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 4, er opfyldt.

Love og bekendtgørelser

Lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 68 af 25. januar 2019

• § 27, stk. 1, nr. 4, om behandling i rehabiliteringsteamet.

Praksis

Følgende principafgørelse er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:

27-14

Kommunen skal i forbindelse med ophør af en erhvervsrettet foranstaltning tage stilling til, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. Denne helhedsvurdering indeholder en afgørelse. Borgeren kan klage over denne afgørelse til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Følgende principafgørelse er kasseret og indarbejdet i denne principafgørelse:

29-15

Forlængelse af sygedagpengeperioden efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 4, forudsætter, at der er konstateret et behov for at vurdere, om den sygemeldte er berettiget til ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Dette må afgøres på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den sygemeldtes samlede forhold, hvor man blandt andet må lægge vægt på de helbredsmæssige og sociale forhold samt erhvervserfaring og resultatet af eventuelle afklarende foranstaltninger.

Et afslag på at forlænge sygedagpengeudbetalingen er en afgørelse, der kan klages over. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg kan fuldt ud efterprøve kommunens vurdering af, hvorvidt betingelserne for forlængelse af sygedagpengeudbetalingen efter bestemmelsen om behandling i rehabiliteringsteamet er opfyldt. Ankestyrelsen kan derfor foretage en konkret vurdering af, om sagen skulle have været forelagt rehabiliteringsteamet med henblik på afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Højesterets begrundelse og resultat

Sagen angår, om der er grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse af 5. januar 2016, hvorefter A ikke havde ret til sygedagpenge efter den 23. oktober 2014.

A blev sygemeldt i juli 2012 på grund af bl.a. mavesmerter som følge af en operation i 2004 samt migræne og skulder- og nakkesmerter.

A`s ret til dagpenge ophørte efter den dagældende sygedagpengelovs § 24, stk. 1, da A havde modtaget sygedagpenge i 52 uger den 30. august 2013. Efter denne dato havde A kun ret til sygedagpenge, hvis en af betingelserne for forlængelse i sygedagpengelovens § 27 var opfyldt.

Ved Ankestyrelsens afgørelse af 24. september 2014 blev A`s ret til sygedagpenge forlænget i medfør af sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 2, idet Ankestyrelsen anså det for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik med henblik på at afklare A`s arbejdsevne. Efter dagældende § 27, stk. 1, nr. 2, kunne sygedagpengeretten forlænges op til 39 uger og dermed til den 31. maj 2014.

Den 23. oktober 2014 traf X Kommune afgørelse om, at A`s dagpengeret ikke kunne forlænges yderligere, og at A derfor ikke var berettiget til sygedagpenge efter den 31. maj 2014. Denne afgørelse blev stadfæstet af Ankestyrelsen den 5. januar 2016. Ankestyrelsen ændrede dog standsningstidspunktet, så sygedagpengene først ophørte på tidspunktet for kommunens afgørelse den 23. oktober 2014, idet standsning af sygedagpenge ikke kan ske med tilbagevirkende kraft.

Denne sag angår, om Ankestyrelsens afgørelse skal ophæves. A har til støtte for sin påstand herom anført, at kommunen skulle have forlænget A`s ret til sygedagpenge efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 4.

Efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 4, skal kommunen forlænge sygedagpengeperioden, hvis kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i rehabiliteringsteamet med henblik på, at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Højesteret finder, at bestemmelsen efter sin ordlyd og forarbejder må forstås sådan, at dagpengeperioden skal forlænges, hvis kommunen vurderer – eller på grundlag af de oplysninger, der forelå på afgørelsestidspunktet, burde have vurderet – at den sygemeldte ikke kan vende tilbage til ordinær beskæftigelse, og at sagen derfor skal forelægges for rehabiliteringsteamet med henblik på, at rehabiliteringsteamet kan afgive indstilling vedrørende førtidspension, fleksjob eller ressourceforløb.

I forarbejderne til den tidligere bestemmelse i § 27, stk. 1, nr. 4, er det forudsat, at der ikke kan ske forlængelse af sygedagpengeperioden, hvis der skal iværksættes afklarende undersøgelser med henblik på at vurdere, om den sygemeldte kan opnå beskæftigelse på normale vilkår. Højesteret finder, at der hverken i ordlyden eller forarbejderne til den nugældende § 27, stk. 1, nr. 4, er holdepunkter for at anse denne forudsætning for ændret.

Herefter og i øvrigt af de grunde, som landsretten har anført, tiltræder Højesteret, at A`s arbejdsevne, da kommunen traf afgørelse om ikke at forlænge A`s sygedagpengeperiode, ikke var afklaret i en sådan grad, at kommunen burde have vurderet, at sagen skulle forelægges for rehabiliteringsteamet med henblik på indstilling vedrørende førtidspension, fleksjob eller ressourceforløb.

Højesteret tiltræder derfor, at der ikke er grundlag – endsige et tilstrækkeligt sikkert grundlag – for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse. Højesteret stadfæster herefter dommen.

Ankestyrelsen har behandlet Højesterets dom for at fastslå, hvornår betingelserne for forlængelse efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 4, er opfyldt.

Love og bekendtgørelser

Lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 68 af 25. januar 2019

• § 27, stk. 1, nr. 4, om behandling i rehabiliteringsteamet.

Praksis

Følgende principafgørelse er brugt ved afgørelsen og gælder stadig:

27-14

Kommunen skal i forbindelse med ophør af en erhvervsrettet foranstaltning tage stilling til, om der er behov for yderligere foranstaltninger for at bringe borgeren tilbage til arbejdsmarkedet. Denne helhedsvurdering indeholder en afgørelse. Borgeren kan klage over denne afgørelse til Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg.

Følgende principafgørelse er kasseret og indarbejdet i denne principafgørelse:

29-15

Forlængelse af sygedagpengeperioden efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 4, forudsætter, at der er konstateret et behov for at vurdere, om den sygemeldte er berettiget til ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Dette må afgøres på baggrund af en konkret og individuel vurdering af den sygemeldtes samlede forhold, hvor man blandt andet må lægge vægt på de helbredsmæssige og sociale forhold samt erhvervserfaring og resultatet af eventuelle afklarende foranstaltninger.

Et afslag på at forlænge sygedagpengeudbetalingen er en afgørelse, der kan klages over. Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg kan fuldt ud efterprøve kommunens vurdering af, hvorvidt betingelserne for forlængelse af sygedagpengeudbetalingen efter bestemmelsen om behandling i rehabiliteringsteamet er opfyldt. Ankestyrelsen kan derfor foretage en konkret vurdering af, om sagen skulle have været forelagt rehabiliteringsteamet med henblik på afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Højesterets begrundelse og resultat

Sagen angår, om der er grundlag for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse af 5. januar 2016, hvorefter A ikke havde ret til sygedagpenge efter den 23. oktober 2014.

A blev sygemeldt i juli 2012 på grund af bl.a. mavesmerter som følge af en operation i 2004 samt migræne og skulder- og nakkesmerter.

A`s ret til dagpenge ophørte efter den dagældende sygedagpengelovs § 24, stk. 1, da A havde modtaget sygedagpenge i 52 uger den 30. august 2013. Efter denne dato havde A kun ret til sygedagpenge, hvis en af betingelserne for forlængelse i sygedagpengelovens § 27 var opfyldt.

Ved Ankestyrelsens afgørelse af 24. september 2014 blev A`s ret til sygedagpenge forlænget i medfør af sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 2, idet Ankestyrelsen anså det for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik med henblik på at afklare A`s arbejdsevne. Efter dagældende § 27, stk. 1, nr. 2, kunne sygedagpengeretten forlænges op til 39 uger og dermed til den 31. maj 2014.

Den 23. oktober 2014 traf X Kommune afgørelse om, at A`s dagpengeret ikke kunne forlænges yderligere, og at A derfor ikke var berettiget til sygedagpenge efter den 31. maj 2014. Denne afgørelse blev stadfæstet af Ankestyrelsen den 5. januar 2016. Ankestyrelsen ændrede dog standsningstidspunktet, så sygedagpengene først ophørte på tidspunktet for kommunens afgørelse den 23. oktober 2014, idet standsning af sygedagpenge ikke kan ske med tilbagevirkende kraft.

Denne sag angår, om Ankestyrelsens afgørelse skal ophæves. A har til støtte for sin påstand herom anført, at kommunen skulle have forlænget A`s ret til sygedagpenge efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 4.

Efter sygedagpengelovens § 27, stk. 1, nr. 4, skal kommunen forlænge sygedagpengeperioden, hvis kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i rehabiliteringsteamet med henblik på, at kommunen hurtigst muligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension.

Højesteret finder, at bestemmelsen efter sin ordlyd og forarbejder må forstås sådan, at dagpengeperioden skal forlænges, hvis kommunen vurderer – eller på grundlag af de oplysninger, der forelå på afgørelsestidspunktet, burde have vurderet – at den sygemeldte ikke kan vende tilbage til ordinær beskæftigelse, og at sagen derfor skal forelægges for rehabiliteringsteamet med henblik på, at rehabiliteringsteamet kan afgive indstilling vedrørende førtidspension, fleksjob eller ressourceforløb.

I forarbejderne til den tidligere bestemmelse i § 27, stk. 1, nr. 4, er det forudsat, at der ikke kan ske forlængelse af sygedagpengeperioden, hvis der skal iværksættes afklarende undersøgelser med henblik på at vurdere, om den sygemeldte kan opnå beskæftigelse på normale vilkår. Højesteret finder, at der hverken i ordlyden eller forarbejderne til den nugældende § 27, stk. 1, nr. 4, er holdepunkter for at anse denne forudsætning for ændret.

Herefter og i øvrigt af de grunde, som landsretten har anført, tiltræder Højesteret, at A`s arbejdsevne, da kommunen traf afgørelse om ikke at forlænge A`s sygedagpengeperiode, ikke var afklaret i en sådan grad, at kommunen burde have vurderet, at sagen skulle forelægges for rehabiliteringsteamet med henblik på indstilling vedrørende førtidspension, fleksjob eller ressourceforløb.

Højesteret tiltræder derfor, at der ikke er grundlag – endsige et tilstrækkeligt sikkert grundlag – for at tilsidesætte Ankestyrelsens afgørelse. Højesteret stadfæster herefter dommen.