Ankestyrelsens principmeddelelse 20-20

Principmeddelelsen er en omskrivning af den tidligere C-48-02.

Principmeddelelsen indeholder ikke noget nyt. Den praksis, som Ankestyrelsen tidligere har slået fast principielt, gælder således fortsat på tidspunktet for offentliggørelsen af denne principmeddelelse.

Omskrivningen er sket, fordi der er behov for en sproglig opdatering og en opdatering af lovgrundlaget.

Love og bekendtgørelser

Lov om social service, senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 798 af 7. august 2019

• § 168, stk. 4, 1. pkt., jf. § 74, stk. 2, 1. pkt., om at blandt andre indehaveren af forældremyndigheden skal have lejlighed til at udtale over for børn og -ungeudvalget og Ankestyrelsen.

Kasserede:

Principmeddelelsen er en omskrivning af tidligere principmeddelelse C-48-02, som herefter ikke længere gælder (historisk). Praksis er indarbejdet i denne meddelelse.

Tidligere principmeddelelse C-48-02, j.nr. 4000010-02

Følgende love blev anvendt, da principafgørelsen blev truffet:

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 755 af 9. september 2002

• § 62, stk. 2 og § 123, stk. 4

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008

• § 168

Sagen vedrørte anbringelse uden for hjemmet af 2 piger på henholdsvis 12 og 14 år uden moderens samtykke. Desuden havde Børn og unge-udvalget truffet afgørelse om afbrydelse af samvær samt kontrol med brev- og telefonkontakt for en periode.

Ved sagens behandling i Børn og unge-udvalget mødte moderen ikke, idet hun var forhindret på grund af fremstilling i dommervagten samme dag. Advokaten mødte på hendes vegne og oplyste, at moderen ikke havde indvendinger imod, at mødet blev afholdt uden hendes tilstedeværelse.

Moderen blev dagen efter mødet i Børn og unge-udvalget varetægtsfængslet.

Samme dag som møde skulle afholdes i Ankestyrelsen modtog Ankestyrelsen fax fra moderens advokat hvori det blev oplyst, at det havde været moderens agt, at møde personligt frem og fremføre de argumenter hun mente at have til støtte for sin sag.

Advokaten og moderen havde således aftalt, at moderen mødte alene uden advokat. Det blev desuden oplyst, at moderen tidligt i forløbet havde anmodet om udgang, og at det var tilkendegivet fra arrestforvarerens side, at hun ville få udgang. Arrestforvareren havde dog ikke ansøgt om udgang. Beføjelsen til at give udgang lå hos statsadvokaten, som dagen før eller samme dag som mødet i Ankestyrelsen meddelte, at uledsaget udgang ikke kunne accepteres, og det var ikke muligt at foranstalte ledsaget udgang med den korte frist. Advokaten anmodede derfor om udsættelse af mødet i Ankestyrelsen. Advokaten redegjorde desuden i faxen kort for de dele af moderens holdning til sagen som han var bekendt med.

Ankestyrelsen afslog udsættelse af sagen, men tog moderens bemærkninger med i overvejelserne.

Pigerne var indkaldt til mødet i Ankestyrelsen og mødte begge. Herefter stadfæstede Ankestyrelsen Børn og unge-udvalgets afgørelse.

Sagen blev indbragt for landsretten og moderen mødte med advokat og nedlagde principal påstand om ophævelse af Ankestyrelsens afgørelse på grund af ugyldighed, idet moderen ikke fik lejlighed til at udtale sig.

Vedrørende nægtelse af udgang blev det oplyst for landsretten, at det ikke med så kort varsel havde været muligt at etablere en ledsaget udgang og at moderen ikke opfyldte betingelserne for uledsaget udgang. Moderen oplyste, at arrestforvareren dagen før mødet i Ankestyrelsen havde ordnet togbilletter med henblik på moderens møde i Ankestyrelsen. Hun oplyste desuden, at hun dagen forinden havde haft uledsaget udgang.

Landsretten udtalte, at den omstændighed, at moderen ikke kunne få uledsaget udgang til at møde i Ankestyrelsen, og at det ikke med så kort varsel var muligt at arrangere en ledsaget udgang efter en samlet vurdering ikke kunne føre til, at Ankestyrelsens afgørelse blev ophævet som ugyldig.