Ankestyrelsens principmeddelelse 8-20

Principmeddelelsen er en omskrivning af C-30-01. Principmeddelelsen indeholder ikke noget nyt. Den praksis, som Ankestyrelsen tidligere har slået fast principielt.

Ankestyrelsen har offentliggjort principmeddelelsen for at tydeliggøre og samle de spørgsmål, der er behandlet tidligere. Praksis er indarbejdet i denne principmeddelelse.

Love og bekendtgørelser

Lov nr. 573 af 24. juni 2005 om social service (serviceloven), senest bekendtgjort i lovbekendtgørelse nr. 798 af 7. august 2019.

• § 71, stk. 2, 1. og 2. pkt., om omfanget og regulering af samværet og kontakten mellem barnet og den unge og dets netværk

• § 71, stk. 3, 1. pkt., om overvåget samvær

Praksis

Kasserede:

Principmeddelelsen er en omskrivning af følgende tidligere principmeddelelse, som herefter ikke længere gælder (historisk). Praksis er indarbejdet i denne meddelelse:

Ankestyrelsens principmeddelelse C-30-01, der fastslår, at det er børn og unge-udvalget, der skal træffe afgørelse om overvåget samvær, uanset om forældremyndighedens indehaver har givet samtykke. Forældres ønske om andres tilstedeværelse under et samvær behandles efter reglerne om kommunens adgang til at træffe beslutning om barnet eller den unges forhold under anbringelsen.

Vejledninger

Vi har også anvendt Vejledning nr. 9142 af 26. februar 2019 om indsatser og særlig støtte til børn og unge og deres familier

• Punkt 468 om forskellen mellem støttet samvær og overvåget samvær

Tidligere principmeddelelse C-30-01, j.nr. 350634-00

Følgende love blev anvendt, da principafgørelsen blev truffet:

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 944 af 16. oktober 2000

• § 55, stk. 1,

• § 57, stk. 2

• § 57, stk. 3

Lov om social service - lovbekendtgørelse nr. 979 af 1. oktober 2008

• § 71, stk. 3

To søskende var blevet anbragt uden for hjemmet uden forældremyndighedens samtykke på grund af omsorgssvigt og behandlingsbehov.

Af samværsbeskrivelser fremgik det, at samværene var præget af stor forvirring. Kommunen besluttede herefter, at samværslokalet ikke måtte forlades samt at der skulle være en støtteperson tilstede.

Kommunen meddelte moderen i et brev, at der ville være en støtteperson til stede under moderens fremtidige samvær med hendes sønner. Opgaven var at støtte moderen, således at begge drenge oplevede at blive hørt og set og at samværet ville blive forudsigeligt. Støttepersonen, der var ansat af kommunen ville med jævne mellemrum lave beskrivelser af samværene med henblik på løbende vurdering af samværene. Støttepersonen ville gennemgå beskrivelserne med moderen. Kommunens afgørelse, der var truffet i henhold til servicelovens § 57, stk. 2, kunne indankes for det sociale nævn.

Det Sociale Nævn tiltrådte kommunens afgørelse, idet nævnet mente, at der var tale om støtte til moderen i henhold til servicelovens § 57, stk. 2. Der sås således ikke at være tale om et fastsat overvåget samvær i henhold til servicelovens § 57, stk. 3, idet et sådant skulle være iværksat af hensyn til at støtte barnet under samvær med forældrene.

Nævnet lagde vægt på, at støtte som beskrevet i sagen var givet med henblik på at støtte moderen under samværet. Der var endvidere lagt vægt på, at personen udpeget til at støtte samværet, ikke nødvendigvis altid var tilstede. Alene af den grund kunne støtten ikke anses for sidestillet med et overvåget samvær, hvor det var en betingelse, at der er en 3. person tilstede.

Ankestyrelsen har behandlet sagen i principielt møde med henblik på afgrænsningen imellem overvåget samvær efter reglerne i servicelovens § 57, stk. 3 og hjælp til forældrene i forbindelse med samvær under et barns eller en ungs anbringelse uden for hjemmet.

Ankestyrelsen ophævede nævnets afgørelse.

Ankestyrelsen fandt, at en afgørelse om tilstedeværelse af en 3. person under samvær mellem forældre og et barn eller ung anbragt uden for hjemmet, skal træffes af børn og unge-udvalget efter bestemmelsen i servicelovens § 57, stk. 3 om overvåget samvær.

Kommunen havde således ikke været kompetent til at træffe afgørelse i den konkrete sag.

Begrundelsen for afgørelsen var, at det af sagen fremgik, at kommunen havde vurderet, at der under samvær mellem moderen og hendes 2 børn skulle være en 3. person udpeget af kommunen til stede bl.a. af hensyn til børnenes særlige behov og for at kunne beskrive samværene.

Ankestyrelsen fandt det i denne forbindelse uden betydning, at det af sagen fremgik, at denne person ikke nødvendigvis var tilstede under hele samværet.

Ankestyrelsen bemærkede vejledende, at der efter servicelovens § 57, stk. 2 ikke kan fastsættes et vilkår for gennemførelse af samvær om tilstedeværelse af en 3. person til støtte for en forælder.

Endvidere bemærkede Ankestyrelsen vejledende, at en forælders ønske om andres tilstedeværelse under et samvær behandles efter reglerne i lovens § 55 om kommunens adgang til at træffe beslutning om barnets eller den unges forhold under anbringelsen.

Endelig udtalte Ankestyrelsen vejledende, at såfremt en kommune finder det nødvendigt af hensyn til barnet eller den unge, at der skal være en repræsentant for kommunen til stede under samværet, skal en sådan afgørelse træffes af Børn og unge-udvalget uanset at forældrene har givet samtykke til overvågningen. (SM C-51-00 Historisk )