Sag nr. 1, j.nr. 24-86142
Du har klaget over X Kommunes afgørelse om afslag på økonomisk støtte til dækning af udgifter til et efterskoleophold til B. X Kommune afgjorde sagen den 19. juli 2024.
Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.
Resultatet er:
- X Kommune skal behandle din sag igen.
Kommunen skal behandle din sag igen og afgøre sagen på ny. Du skal være opmærksom på, at en ny behandling godt kan føre til det samme resultat i din sag.
Afgørelsen er truffet på møde.
Begrundelse for afgørelsen
Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsen vurderer, at kommunens begrundelse er mangelfuld.
Vi vurderer, at kommunen ikke i tilstrækkelig grad har angivet, hvilke hensyn eller faktiske forhold der er lagt vægt på ved vurderingen af den økonomiske støtte til dækning af dine udgifter til Bs efterskoleophold i skoleåret 2024/2025.
Vi vurderer, at den mangelfulde begrundelse kan have haft indflydelse på afgørelsens resultat.
Vi vurderer derfor, at manglen er så væsentlig, at afgørelsen ikke kan opretholdes.
Hvad er afgørende for resultatet
Vi lægger til grund, at B er omfattet af personkredsen for økonomisk støtte til forældremyndighedsindehavere til et efterskoleophold, idet kommunen har vurderet, at et ophold vil være formålstjenligt for B, da det vil erstatte en ellers mere indgribende indsats.
Det er dog en betingelse for at få bevilget økonomisk støtte til et efterskoleophold, at du ikke har tilstrækkelige midler til at afholde udgifterne til opholdet selv.
Kommunen traf den 19. juli 2024 afgørelse om afslag på økonomisk støtte til et efterskoleophold til B, fordi kommunen vurderer, at du har et positivt rådighedsbeløb på 12.358 kr. pr. måned (trangsberegningen).
Vi lægger vægt på, at kommunen ikke i tilstrækkelig grad har præciseret, hvorledes kommunen har foretaget trangsberegningen. Af kommunens begrundelse for afgørelsen fremgår alene, at du har et positivt rådighedsbeløb, hvorfor kommunen vurderer, at B ikke er i målgruppen for at modtage økonomisk støtte til et efterskoleophold.
Kommunen har i oversendelsen af sagen til os medsendt et skema over den økonomiske beregning, hvor det dog ikke fremgår tilstrækkeligt tydeligt, hvorledes beregningen er foretaget. Det fremgår heller ikke tilstrækkeligt tydeligt, hvilke oplysninger kommunen har lagt vægt på, samt hvorledes disse vægtes af kommunen. Kommunen ses således ikke konkret at have forholdt sig til de konkrete udgifter og de konkrete forhold, herunder tydeligt anført om de har undladt at medtage en oplyst udgift eller nedreguleret størrelsen på en udgift.
Du oplyser i din klage, at du ikke forstår kommunens regnestykke. Du henviser bl.a. til, at du ikke forstår, hvordan kommunen kan vurdere, at du med et rådighedsbeløb på 12.000 kr. har råd til at betale knap 7.000 kr. hver måned for at sende B afsted på efterskole. Du oplyser, at det ikke er tilstrækkeligt for en familie på seks personer at leve for 5.000 kr. resten af måneden. Du beskriver også, at du er i gang med at betale penge tilbage for det første ophold, som B var afsted på.
På baggrund af ovenstående vurderer vi, at det ikke fremgår med tilstrækkelig tydelighed, hvordan kommunen er kommet frem til det konkrete resultat i afgørelsen. Kommunen ses heller ikke at have forholdt sig til dine oplysninger fra din klage i genvurderingen. Af genvurderingen fremgår det alene, at kommunen fastholder afgørelsen.
Kommunens begrundelse er derfor mangelfuld.
Vi har overvejet, om vi kunne redegøre nærmere for beregningen af trangsbeløbet, men det er ikke muligt for os på det foreliggende grundlag at foretage de nærmere afvejninger til brug for beregningerne. Derfor hjemviser vi afgørelsen til fornyet behandling i kommunen.
Hvad skal kommunen gøre
Kommunen skal, inden der træffes en ny afgørelse, vurdere om udgiften til et efterskoleophold på ansøgningstidspunktet vil bringe et ellers rimeligt budget ud af balance. Kommunen skal i sin trangsberegning medtage alle rimelige udgifter i beregningen af et rimeligt budget.
Kommunen skal angive, hvorledes beregningen foretages, herunder hvilke oplysninger, der lægges vægt på, samt hvorledes disse vægtes af kommunen. Det skal således være tydeligt for borger, hvorledes kommunen er kommet frem til sit resultat.
Kommunens begrundelse skal ligeledes være konkret. Det vil sige, at kommunen skal forholde sig til de konkrete udgifter og de konkrete forhold i sagen. Såfremt kommunen undlader at medtage en oplyst udgift eller nedregulerer størrelsen på en sådan udgift, skal kommunen angive baggrunden herfor.
Vi bemærker, at du kan klage over den nye afgørelse efter de almindelige regler. Det betyder, at du kan klage til kommunen inden fire uger efter, du har modtaget den nye afgørelse fra kommunen.
For spørgsmål vedrørende kommunens sagsbehandlingstid skal du rette henvendelse til kommunen. Vi gør i den forbindelse opmærksom på, at kommunen er forpligtet til at offentliggøre deres sagsbehandlingstid efter barnets lov på deres hjemmeside. Dette gælder også i forhold til kommunens sagsbehandlingstid for hjemviste sager fra Ankestyrelsen.
Oplysningerne fremgår særligt af journalnotat af den 9. februar 2024 om inddragelse af X, statusudtalelse af da 31. maj 2024 fra X efterskole om Xs underretning af den 5. juli 2024 fra psykiatrien om X, kommunens afgørelse af den 19. juli 2024, din klage af den 9. august 2024 og kommunens genvurdering af dem 4. september 2024.
Om reglerne
Om økonomisk støtte
Der er mulighed for at yde hjælp til dækning af forældrenes udgifter ved barnets eller den unges kost- eller efterskoleophold, uden at der skal ske en egentlig anbringelse af barnet eller den unge uden for hjemmet. Et efterskoleophold kan i nogle tilfælde være tilstrækkeligt til at dække behovet for særlig støtte hos både børn og unge med funktionsnedsættelser og med sociale problemer.
Det er en betingelse, at det er af væsentlig betydning for barnets særlige behov for støtte, at der ydes økonomisk hjælp.
Økonomisk støtte til efterskoleophold er trangsbestemt. Det betyder, at der kan ydes økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren i det omfang, denne ikke selv har midler til afholdelse af udgifterne til efterskole. Det afgørende for bedømmelsen af trangen vil være, om udgiften vil bringe et i øvrigt rimeligt budget ud af balance, men det er i øvrigt op til kommunen at fastlægge, hvordan beregningen skal foretages. Hvis familiens økonomi er meget anstrengt, kan der også ydes hjælp til mindre udgifter.
Børne- og ungeydelsen må ikke medtages i beregningen af ydelser efter den sociale lovgivning. Dette fremgår af § 10 i bekendtgørelse af lov om en børne- og ungeydelse.
Afdrag på gæld kan som udgangspunkt ikke indgå i et rimeligt budget. Begrundelsen herfor er, at kommunen ved ydelse af støtte derved indirekte ville medvirke til at afdrage på gælden.
Om begrundelse
Kommunen skal altid begrunde sine afgørelser. Den eneste undtagelse fra reglen er, hvis kommunen giver borgeren præcis det, som borgeren har ansøgt om.
Begrundelsen skal give borgeren en forståelig forklaring på, hvorfor kommunen er nået frem til det aktuelle resultat. Begrundelsen skal indeholde en henvisning til de lovregler, afgørelsen er truffet efter. Hvis afgørelsen bygger på en skønsmæssig vurdering, skal kommunen forklare, hvilke hensyn og hvilke oplysninger i sagen, der har haft afgørende betydning for resultatet.
Bemærkninger til kommunens sagsbehandling
Inddragelse
Det fremgår af sagen, at kommunen allerede i forbindelse med sagen har inddraget B gennem direkte kontakt ved en samtale med B den 9. februar 2024 i overensstemmelse med barnets lov § 5.
Ankestyrelsen har overvejet spørgsmålet om, hvorvidt Bs holdninger og synspunkter skal inddrages i sagsbehandlingen i overensstemmelse med barnets lov § 5.
Som udgangspunkt skal et barn eller en ungs holdning og synspunkter alene undtagelsesvist inddrages i sagsbehandlingen i sager, der handler om økonomiske ydelser rettet mod forældrene. Undtagelsesvis kan en beslutning eller afgørelse om forældres økonomiske forhold således have en direkte indvirkning på barnet eller den unge, hvorfor barnet eller den unge alligevel skal inddrages, før der træffes afgørelse. Vurderingen heraf beror altid på en konkret og individuel vurdering af oplysninger i sagen.
Vi har vurderet, at der skal ske inddragelse af B i denne sag, selvom sagen handler om økonomisk støtte til dig. I vurderingen har vi inddraget, hvilken type af ydelse der søges økonomisk støtte til, herunder til hvilket formål ydelsen skal bevilges. Vi har også inddraget, om afgørelsen har en væsentlig påvirkning på barnets eller den unges trivsel.
Vi lægger i denne konkrete sag derfor vægt på typen af ydelsen, idet der er tale om økonomisk støtte til et efterskoleophold for B, som vil betyde, at B skal opholde sig uden for hjemmet i løbet af skoleåret. Vi lægger også vægt på oplysninger om Bs trivsel, herunder dine oplysninger om, at B er i en stor proces med en ny diagnose og medicinopstart, hvorfor B har brug for trygge rammer til at udvikle sig. Du oplyser også, at B ikke kan få hjælp på en almindelig skole, men at B på en efterskole har mulighed for at få nogle støttetimer til at få hverdagen struktureret. Du oplyser videre, at du ikke har råd til selv at betale for et efterskoleophold til B, hvorfor B ikke er kommet afsted på efterskole, og I har i stedet har været nødt til at finde en anden løsning. Vi lægger desuden vægt på udtalelsen af 31. maj 2024 fra C Efterskole, hvoraf det fremgår, at B i høj grad vil kunne profitere af et år mere på efterskolen i trygge og velkendte rammer, som vil kunne understøtte den positive udvikling, som B er i gang med.
På den baggrund er det vores samlede vurdering af de konkrete oplysninger i sagen, at der er tale om en afgørelse, som har en direkte indvirkning på Bs forhold. Vi vurderer derfor, at der skal ske inddragelse af Bs holdning og synspunkter i sagen efter barnets lovs § 5. Vi er derfor enige med kommunen i, at der skulle ske inddragelse af B.
Vi bemærker dog, at det forhold, at du har oplyst, at I har været nødsaget til at finde en anden løsning for B, fordi du ikke har haft råd til at sende B afsted på efterskole, er indgået i vores samlede vurdering, men at denne oplysning ikke i sig selv vil kunne føre til, at et barn eller en ung skal inddrages i en sag, der handler om økonomisk støtte til forældrene.
Mødebehandling
Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.
Du kan læse mere om, hvordan Ankestyrelsen behandler sager på møde på www.ast.dk.
Sag nr. 2, j.nr. 24-90096
I har klaget over X Kommunes afgørelse om ophør af dækning af nødvendige merudgifter. Kommunen afgjorde sagen den 11. juli 2024.
Ankestyrelsen har nu afgjort jeres sag.
Resultatet er:
- X Kommune skal behandle jeres sag igen.
Kommunen skal behandle jeres sag igen og afgøre sagen på ny. I skal være opmærksomme på, at en ny behandling godt kan føre til det samme resultat i jeres sag.
Kommunen skal, som følge af hjemvisningen, genoptage den tidligere bevilgede hjælp til solokørsel.
Vi kritiserer, at kommunen ikke genvurderer sagen og sender den til Ankestyrelsen inden for fristen på fire uger. Det fører dog ikke til et andet resultat i jeres sag.
Afgørelsen er truffet på møde.
Begrundelse for afgørelsen
Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsen vurderer, at kommunen ikke på det foreliggende grundlag kunne træffe afgørelse om, at I ikke længere er berettiget til dækning af merudgifter til solokørsel i forbindelse med transport til klubben og aflastningsstedet C.
Vi vurderer, at sagen ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger om Bs holdning og synspunkter til, at vi kan afgøre, om I fortsat er berettiget til dækning af merudgifter til solokørsel.
Vi hjemviser således kommunens afgørelse til fornyet behandling.
Hvad er afgørende for resultatet
Kommunens afgørelse handler om ophør af solokørsel, da kommunen træffer afgørelse om, at I ikke længere er berettiget til dækning af merudgifter til solokørsel. Kommunen bevilger i stedet dækning af merudgifter til, at B fremover skal transporteres til klubben og aflastningsstedet via en skånekørselsordning, hvor B skal køre sammen med andre børn.
Vi lægger vægt på, at B er 16 år gammel på afgørelsestidspunktet. B har en medfødt hjerneskade og skoliose og kognitivt svarer B til et barn på 3-5 år.
Ankestyrelsen har overvejet spørgsmålet om, hvorvidt Bs holdning og synspunkter skal inddrages i sagsbehandlingen.
Som udgangspunkt skal et barn eller en ungs holdning og synspunkter alene undtagelsesvist inddrages i sagsbehandlingen i sager, der handler om økonomiske ydelser rettet mod forældrene. Undtagelsesvis kan en beslutning eller afgørelse om forældres økonomiske forhold således have en direkte indvirkning på barnet eller den unge, hvorfor barnet eller den unge alligevel skal inddrages, før der træffes afgørelse. Vurderingen heraf beror altid på en konkret og individuel vurdering af oplysninger i sagen.
Vi har vurderet, at der skal ske inddragelse af B, selvom sagen handler om økonomisk støtte til jer. I vurderingen har vi inddraget, hvilken type af ydelse, der søges om økonomisk støtte til, herunder til hvilket formål ydelsen skal bevilges. Vi har også inddraget, om afgørelsen har en væsentlig påvirkning på barnets eller den unges forhold.
Vi lægger i denne konkrete sag vægt på, at der i sagen er tale om dækning merudgifter til kørsel af B i forbindelse med transport til klubben og aflastningsstedet C således, at B skal køre sammen med andre børn i stedet for at køre alene. Vi lægger også vægt på oplysningerne fra Bs skole om, at B kan reagere kraftigt på at skulle køre med andre elever/børn, og at den manglende tryghed kan føre til manglende mulighed for udvikling hos B. Vi lægger også vægt på jeres oplysninger om, at B stivner, ikke trækker vejret og bliver handlingslammet rundt om andre børn og kræver 1:1 voksenkontakt ved tættere kontakt med børn/unge.
På den baggrund er det vores samlede vurdering af de konkrete oplysninger i sagen, at der er tale om en afgørelse, som har en direkte indvirkning på Bs forhold. Det fremgår ikke af sagens oplysninger, at kommunen har iagttaget reglerne omkring inddragelse efter barnets lov § 5.
Kravet om inddragelse i barnets lov har karakter af en garantiforskrift. Manglende overholdelse af kravet om inddragelse indebærer i almindelighed, at afgørelsen bliver ugyldig, medmindre manglen i det konkrete tilfælde har været uden betydning. Formålet med kravet om inddragelse er at sikre, at barnet eller den unge sættes i centrum og anerkendes som selvstændige individer med egne holdninger, ønsker og perspektiver på deres liv og forhold, og i kraft heraf skal have ret til at få indflydelse på de forhold, der vedrører dem.
Vi vurderer, at den manglende inddragelse ikke kan udelukkes at have haft indflydelse på resultatet af kommunens afgørelse. Vi hjemviser derfor kommunens afgørelse.
Hvad skal kommunen gøre
Kommunen skal behandle sagen på ny i forhold til, om I fortsat er berettiget til dækning af merudgifter til solokørsel. Kommunen skal i den forbindelse tilvejebringe og inddrage Bs holdning og synspunkter.
Kommunen skal herefter tage stilling til, om I fortsat er berettiget til dækning af merudgifter til solokørsel.
Kommunen skal herefter træffe en ny afgørelse. Hvis kommunen ikke imødekommer jeres ansøgning helt, skal kommunen beskrive i afgørelsen, hvad der er indgået af hovedhensyn og faktiske oplysninger i vurderingen.
Vi bemærker, at I kan klage over den nye afgørelse efter de almindelige regler. Det betyder, at I kan klage til kommunen inden fire uger efter, I har modtaget den nye afgørelse fra kommunen.
For spørgsmål vedrørende kommunens sagsbehandlingstid skal du rette henvendelse til kommunen. Vi gør i den forbindelse opmærksom på, at kommunen er forpligtet til at offentliggøre deres sagsbehandlingstid efter barnets lov på deres hjemmeside. Dette gælder også i forhold til kommunens sagsbehandlingstid for hjemviste sager fra Ankestyrelsen.
Oplysningerne fremgår særligt af kommunens afgørelse af den 11. juli 2024, klagen af den 26. juli 2024, kommunens genvurdering af den 16. september 2024, skoleudtalelse af den 6. august 2024 og journalnotat af den 20. august 2024 udtalelse fra D.
Om reglerne
Merudgifter
Det er en betingelse for dækning af merudgifter, at udgifterne er nødvendige og en konsekvens af barnets eller den unges nedsatte funktionsevne, og at der er tale om en merudgift ved forsørgelsen af barnet eller den unge i hjemmet.
Inddragelse
Barnets eller den unges holdning og synspunkter skal tilvejebringes og inddrages løbende ved samtaler og anden direkte kontakt, inden der træffes beslutninger eller afgørelser efter loven om barnets eller den unges forhold. Begrebet om barnets eller den unges forhold skal forstås ud fra, om indholdet af beslutningen eller afgørelsen handler om barnets eller den unges forhold. Et væsentligt moment i denne vurdering er, om beslutningen eller afgørelsen har direkte indvirkning på barnet eller den unge.
Inddragelsen kan ske på andre måder end ved afholdelse af børnesamtaler med barnet eller den unge. Samtaler og direkte inddragelse vil kunne ske løbende og kan tilpasses barnets eller den unges ønsker og de konkrete behov og omstændigheder i sagen og på baggrund af myndighedernes vurdering. Vi henviser til principmeddelelse 8-25 om inddragelse efter barnets lov § 5, stk. 3.
Kravet om samtaler og anden direkte kontakt kan i helt særlige tilfælde helt eller delvis fraviges, hvis barnets eller den unges alder eller andre forhold i afgørende grad taler imod det. Barnets eller den unges holdning og synspunkter skal i disse tilfælde tilvejebringes på anden vis. Bestemmelsen giver ikke hjemmel til helt at undlade at inddrage barnet eller den unge. Bestemmelsen giver alene mulighed for, at inddragelse sker på anden vis end ved samtale eller anden direkte kontakt.
Kommunen skal foretage en samlet konkret vurdering af barnets eller den unges alder og andre forhold hos barnet eller den unge. Vi henviser til principmeddelelse 9-25 om inddragelse efter barnets lov § 5, stk. 4.
Kravet om inddragelse efter barnets lov har karakter af en garantiforskrift. Manglende overholdelse af kravet indebærer i almindelighed, at afgørelsen bliver ugyldig, medmindre manglen i det konkrete tilfælde har været uden betydning. Der er tale om en grundlæggende rettighed for barnet eller den unge. Inddragelse af barnet eller den unge skal sikre, at barnet eller den unge har indflydelse på de forhold, der vedrører dem.
Mødebehandling
Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.
Du kan læse mere om, hvordan Ankestyrelsen behandler sager på møde på www.ast.dk.
Sag nr. 3, j.nr. 24-95043
Du har klaget over X kommunes afgørelse om dækning af nødvendige merudgifter. Kommunen afgjorde sagen den 18. september 2024.
Ankestyrelsen har nu afgjort din sag.
Resultatet er:
- Du har ikke ret til dækning af nødvendige merudgifter til p-piller ved forsørgelsen af B i hjemmet.
- X Kommune skal behandle din sag om melatonin igen
Det betyder, at vi stadfæster den del af kommunens afgørelse, der handler om p-piller, og at afgørelsen herom ikke ændres.
Det betyder også, at kommunen skal behandle den del afgørelsen, der handler om melatonin igen og afgøre sagen på ny. Du skal være opmærksom på, at en ny behandling godt kan føre til det samme resultat i din sag.
Kommunen skal, inden den igen afgør sagen, følge vores anvisninger nedenfor.
Kommunen kontakter dig.
Afgørelsen er truffet på møde.
Begrundelse for afgørelsen om stadfæstelse af kommunens afgørelse om p-piller
Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsen vurderer, at udgiften til p-piller ikke er en nødvendig merudgift ved forsørgelsen af B i hjemmet.
Vi vurderer dermed sagen ligesom kommunen.
I din konkrete sag tilsidesætter vi ikke den vurdering, som kommunen har foretaget. Det gør vi ikke, fordi vi ikke har konstateret retlige mangler i kommunens afgørelse.
Hvad er afgørende for resultatet
Ved vurderingen lægger vi vægt på de samme oplysninger som kommunen, og anvender de samme regler til at afgøre sagen.
Vi henviser derfor til kommunens begrundelse i afgørelse af den 18. september 2025 og genvurdering af den 30. september 2025, som er vedhæftet denne afgørelse.
Vi er er opmærksomme på, at du oplyser, at B ikke kan udholde at bløde samt at du oplyser, at B er angst for blod og urenheder og er endnu mere sengeliggende under menstruation, hvilket du mener er usædvanligt for unge piger.
Det ændrer ikke ved resultatet, fordi vi ikke finder grundlag for at tilsidesætte kommunens skønsmæssige afgørelse om, at dine udgifter til p-piller ikke overstiger de udgifter, som andre forældre i samme livssituation, men uden et barn med funktionsnedsættelse, har.
Oplysningerne fremgår særligt af kommunens afgørelse af den 18. september 2024, klagen af den 18. september 2024 og genvurderingen af den 30. september 2024.
Om reglerne
Merudgifter
Det er en betingelse for dækning af merudgifter, at udgifterne er nødvendige og en konsekvens af barnets eller den unges nedsatte funktionsevne, og at der er tale om en merudgift ved forsørgelsen af barnet eller den unge i hjemmet.
At der skal være tale om en merudgift, betyder, at der kun dækkes udgifter i det omfang de overstiger de udgifter, som en familie i almindelighed har. Det afgørende er således ikke, hvilke udgifter den konkrete familie ville have haft, hvis barnet eller den unge ikke havde en funktionsnedsættelse.
Ved vurderingen af, om en merudgift er nødvendig, indgår det, at et af formålene med dækning af merudgifter er, at familien kan leve så normalt som muligt på trods af og med barnets eller den unges funktionsnedsættelse. Behovet for dækning af merudgifter vurderes derfor i forhold til børn eller unge uden funktionsnedsættelse på samme alder og i samme livssituation.
At det er en forudsætning, at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne, betyder, at familien alene kan få dækket de merudgifter, de har som følge af barnets funktionsnedsættelse - og dermed ikke de udgifter, som en familie i almindelighed må forventes at have.
Der kan ydes hjælp til egenbetaling af tilskudsberettiget medicin og til medicin, som ikke er tilskudsberettiget, hvis det er nødvendigt på grund af barnets eller den unges funktionsnedsættelse.
Retssikkerhedslovens § 69
Efter retssikkerhedsloven foretager Ankestyrelsen generelt en retlig prøvelse af førsteinstansens afgørelse. Det betyder, at vi blandt andet tager stilling til, om førsteinstansen har
- anvendt de korrekte regler, og om anvendelsen er korrekt,
- indhentet alle relevante og tilstrækkelige oplysninger i sagen,
- inddraget relevante og saglige hensyn, og
- overholdt sagsbehandlingsreglerne.
Hvis førsteinstansen har gjort dét - eller Ankestyrelsen i forbindelse med sin sagsbehandling har rettet op på eventuelle væsentlige fejl - har vi ikke grundlag for at tilsidesætte førsteinstansens konkrete og individuelle vurdering i sagen.
Begrundelse for afgørelsen om melatonin
Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsen vurderer, at kommunen ikke på det foreliggende grundlag og med den givne begrundelse kunne træffe afgørelse om dækning af nødvendige merudgifter til melatonin.
Vi vurderer også, at sagen ikke indeholder tilstrækkelige oplysninger til, at vi kan afgøre, om udgiften til melatonin er en nødvendig merudgift ved forsørgelsen af B hjemmet.
Hvad er afgørende for resultatet
Det fremgår af sagen, at B fyldte 18 år samme dag, som kommunen træffer afgørelse, og at B er diagnosticeret med Aspergers, ADHD og B har angstsymptomer. Du søger om dækning af merudgifter til melatonin til B.
Kommunen træffer afgørelse om afslag på dækning af merudgifter til melatonin. Kommunen lægger vægt på, at det ikke fremgår af den psykiatriske udtalelse af den 11. juni 2024, at psykiateren anbefaler, at B får melatonin. Kommunen vurderer også, at udgiften til melatonin ikke er en direkte konsekvens af Bs funktionsnedsættelse.
Vi lægger vægt på, at B har fået udskrevet recept af en læge på melatonin i august måned mod søvnforstyrrelse, og dette er en følge af Bs ADHD. Dette kan indikere, at udgiften til melatonin potentielt kan være en direkte konsekvens af Bs funktionsnedsættelse. Kommunen ses imidlertid ikke i tilstrækkeligt omfang at have undersøgt disse oplysninger, hvilket er en fejl.
Vi hjemviser derfor sagen til kommunen.
Oplysningerne fremgår særligt af kommunens afgørelse af den 18. september 2024, klagen af den 18. september 2024 og genvurderingen af den 30. september 2024.
Hvad skal kommunen gøre
Kommunen skal undersøge, om udgiften til melatonin er en følge af Bs funktionsnedsættelse.
Kommunen skal i den forbindelse indhente fagrelevante oplysninger, der kan belyse, om behovet for melatonin er en følge af Bs funktionsnedsættelse.
Kommunen skal på baggrund af de nye fagrelevante oplysninger på ny tage stilling til, om du er berettiget til dækning af merudgifter til melatonin.
Kommunen skal herefter træffe en ny afgørelse. Hvis kommunen ikke imødekommer din ansøgning helt, skal kommunen beskrive i afgørelsen, hvad der er indgået af hovedhensyn og faktiske oplysninger i vurderingen.
Vi bemærker, at du kan klage over den nye afgørelse efter de almindelige regler. Det betyder, at du kan klage til kommunen inden fire uger efter, du har modtaget den nye afgørelse fra kommunen.
Vi bemærker afslutningsvist, at vi er opmærksomme på, at B er fyldt 18 år den 18. september 2024. Hvis kommunen i den nye afgørelse kommer frem til, at du var berettiget til dækning af merudgifter til melatonin, skal dette kun bevilges efter reglerne om merudgifter i barnets lov i perioden fra ansøgningstidspunktet og indtil den dato B fyldte 18 år. Vi forventer, at kommunen vejleder om relevant hjælp i voksenregi.
Om reglerne
Det er en betingelse for dækning af merudgifter, at udgifterne er nødvendige og en konsekvens af barnets nedsatte funktionsevne, og at der er tale om en merudgift ved forsørgelsen af barnet eller den unge i hjemmet.
At der skal være tale om en merudgift, betyder, at der kun dækkes udgifter i det omfang de overstiger de udgifter, som en familie i almindelighed har. Det afgørende er således ikke, hvilke udgifter den konkrete familie ville have haft, hvis barnet eller den unge ikke havde en funktionsnedsættelse.
Ved vurderingen af, om en merudgift er nødvendig, indgår det, at et af formålene med dækning af merudgifter er, at familien kan leve så normalt som muligt på trods af og med barnets eller den unges funktionsnedsættelse. Behovet for dækning af merudgifter vurderes derfor i forhold til børn eller unge uden funktionsnedsættelse på samme alder og i samme livssituation.
At det er en forudsætning, at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne, betyder, at familien alene kan få dækket de merudgifter, de har som følge af barnets funktionsnedsættelse - og dermed ikke de udgifter, som familier i almindelighed må forventes at have.
Der kan ydes hjælp til egenbetaling af tilskudsberettiget medicin og til medicin, som ikke er tilskudsberettiget, hvis det er nødvendigt på grund af barnets eller den unges funktionsnedsættelse.
Kommunen har i øvrigt ansvaret for, at sagen er oplyst i tilstrækkeligt omfang til, at der kan træffes afgørelse i sagen.
Bemærkninger til kommunens sagsbehandling
Inddragelse
Ankestyrelsen har overvejet spørgsmålet om, hvorvidt Bs holdning og synspunkter skal inddrages i sagsbehandlingen.
Kommunen har i afgørelsen af 18. september 2024 anført, at der ikke har været afholdt ungesamtale med B i forbindelse med behandlingen af sagen. I vurderingen af, at der ikke skulle holdes en samtale med B, har kommunen lagt vægt på, at ansøgningen udelukkende drejer sig om økonomiske forhold og ikke forhold, der har direkte betydning for B.
Som udgangspunkt skal et barn eller en ungs holdning og synspunkter alene undtagelsesvist inddrages i sagsbehandlingen i sager, der handler om økonomiske ydelser rettet mod forældrene. Undtagelsesvis kan en beslutning eller afgørelse om forældres økonomiske forhold således have en direkte indvirkning på barnet eller den unge, hvorfor barnet eller den unge alligevel skal inddrages, før der træffes afgørelse. Vurderingen heraf beror altid på en konkret og individuel vurdering af oplysninger i sagen.
Vi har vurderet, hvorvidt der skal ske inddragelse af B i denne sag, selvom sagen handler om økonomisk støtte til jer. I vurderingen har vi inddraget, hvilken type af ydelse, der søges økonomisk støtte til, herunder til hvilket formål ydelsen skal bevilges. Vi har også inddraget om afgørelsen har en væsentlig påvirkning på barnets eller den unges trivsel.
Vi lægger i denne konkrete sag derfor vægt på, at der er tale om økonomisk støtte til p-piller og melatonin, som er medikamenter. Vi lægger også vægt på, at der ikke er sådanne tilstrækkelige oplysninger, der understøtter, at Bs trivsel vil blive væsentligt påvirket af afgørelsen om økonomiske støtte til køb af de nævnte medikamenter.
På den baggrund er det vores samlede vurdering, at der ikke skulle være sket inddragelse af B gennem direkte kontakt efter barnets lov § 5, stk. 3, forud for at kommunen traf afgørelse.
Vi er opmærksomme på, at du oplyser, at B har angst for blod, og at B er mere sengeliggende, når B har sin menstruation. Du oplyser ligeledes, at B aktuelt ikke tager melatonin, fordi du ikke har råd til at betale for det, og at kommunens afgørelse vil komme til at påvirke Bs eventuelle deltagelse i et STU-forløb.
Det ændrer imidlertid ikke ved resultatet. Vi lægger i den forbindelse vægt på, at der ikke foreligger oplysninger, der giver grundlag for at antage, at afslaget vil påvirke Bs trivsel væsentligt, således at B inden afgørelsen blev truffet, skulle have været inddraget.
Vi bemærker i den forbindelse også, at det forhold, at du ikke mener at have haft råd til at betale selv, er indgået i vores samlede vurdering, men det vil ikke i sig selv kunne føre til, at et barn eller en ung skal inddrages i en sag, der handler om økonomisk støtte til forældrene.
Mødebehandling
Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.
Du kan læse mere om, hvordan Ankestyrelsen behandler sager på møde på www.ast.dk.
Sag nr. 4, j.nr. 24-101779
I har klaget over X Kommunes afgørelse om afslag på dækning af nødvendige merudgifter. Kommunen afgjorde sagen den 10. oktober 2024.
Ankestyrelsen har nu afgjort jeres sag.
Resultatet er:
- I har ikke ret til dækning af nødvendige merudgifter til barnepige ved forsørgelsen af B i hjemmet.
Det betyder, at vi stadfæster kommunens afgørelse, og at afgørelsen ikke ændres.
Afgørelsen er truffet på et møde.
Begrundelse for afgørelsen
Sådan vurderer vi sagen
Ankestyrelsen vurderer, at B ikke har en lidelse, der er indgribende i den daglige tilværelse.
I din konkrete sag tilsidesætter vi ikke den vurdering, som X Kommune har foretaget. Det gør vi ikke, fordi vi ikke har konstateret retlige mangler i kommunens afgørelse.
Hvad er afgørende for resultatet
Det fremgår af sagen, at B på afgørelsestidspunktet er 7 år gammel og er diagnosticeret med Aspergers syndrom.
Ved vurderingen lægger vi vægt på statusattest af 23. august 2024 fra Region Hovedstadens Psykiatri Ambulatorium for spæd- og småbørn, hvoraf det fremgår, at B er alderssvarende kognitivt og sprogligt, men at B har brug for tydelig struktur og en visuel plan for dagen. Der er ikke tegn på letafledelighed, hyperaktivitet eller impulsivitet.
Herefter lægger vi vægt på jeres oplysninger af den 26. juli 2024 om, at B a har gode og dårlige i perioder. I dårlige perioder udviser B jævnligt aggressiv adfærd, hvor B skriger og forsøger at slå. I gode perioder er der måske ingen aggressioner om morgenen.
I oplyser, at B har svært ved at håndtere, når ting afviger fra den kendte rutine. Hvis der ikke er en kendt lærer i forbindelse med aflevering af B, kan I ikke være sikre på, at B vil blive i skolen. Om aftenen forbereder I B på næste dags skema. Om morgenen står I tidligt op og gør alt klar, inden I vækker B, så I kan koncentrere jer fuldt om B.
I oplyser også, at B har to til tre venner, som B har regelmæssig kontakt med. B er dog selv af den opfattelse, at alle pigerne i klassen er Bs venner. B har nogle gange en legeaftale i weekenden med sin bedste veninde. I beskriver, at B er god til at lege med andre børn, hvis der er klare regler. B har svært ved at håndtere, når flere børn leger sammen uden for en klart organiseret ramme.
Derudover oplyser I, at B går til violin i skolen én gang ugentligt samt ridning to gange ugentligt.
Endelig oplyser I, at I henter B i skolen hver dag kl. 14. Når B kommer hjem fra skole kl. 14, går B i seng og sover eller slapper af i 2 timer.
B oplyser selv, at det er okay at gå i skole, men at B synes det er svært at blive adskilt fra jer. B kan godt lide at spille et spil, som hedder ”myrer”. B er bekymret for at tage på ture med klassen.
Vi lægger også vægt på skolens oplysninger af den 19. august 2024 om, at skolen ikke ser de udfordringer, som der bliver beskrevet derhjemme. B giver mest udtryk for sine udfordringer hjemme. B bruger dog mange kræfter på at følge med i undervisningen og opføre sig som lærere og elever forventer, når B er i skolen. B har brug for forberedelse og forudsigelighed.
Endelig lægger vi vægt på, at skolen har iværksat ekstra støtte i form af en pædagog, der kommer i 3 lektioner i løbet af ugen. Derudover har skolen 6 lektioner om ugen, hvor der er to lærere tilknyttet undervisningen. Skolen oplyser, at de har en tæt kontakt med både jer forældre og skolens AKTvejleder, så skolen forhåbentlig kan få et klart billede af, hvad der hjælper, og hvad der forværrer Bs symptomer. Endelig har skolen indført ekstra pauser, hvor B skal trække sig og være i ro uden andre børn.
På baggrund af sagens samlede oplysninger om Bs funktionsevne finder vi ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at Bs nedsatte funktionsevne ikke er indgribende i en sådan grad, at det har alvorlige følger i hendes daglige tilværelse.
Vi er opmærksomme på at skolen mener, at B ikke kan være fuld tid i SFO efter skole. Skolen oplyser også, at B har svært ved situationer, hvor der sker noget anderledes. Skolen nævner en situation i forbindelse med en brandøvelse, hvor B havde behov for at holde en lærer i hånden i tre lektioner.
Vi er også opmærksomme på, at I og skolen oplyser, at B ved et tidligere skoleår har haft en svær periode, hvor B havde en del fravær, og hvor en af jer forældre var nødsaget til at være i skolen sammen med B, for at B kunne komme afsted i skole. Dette skete i forbindelse med, at to af Bs veninder begyndte at mobbe hende.
Endelige er vi opmærksomme på jeres oplysninger om, at B har sagt, at B gerne vil dø samt, at B er overstimuleret, når B kommer hjem fra skole, hvor B råber, skriger, bider og ødelægger ting. I er ofte hjemme i weekenderne, da B er overstimuleret efter en hel dag i skole. Nogle gange må I holde B hjemme fra skole.
Det ændrer ikke ved resultatet. Vi vurderer, at kommunen har inddraget korrekte og tilstrækkelige oplysninger i vurderingen af sagen. Kommunen har herefter foretaget en konkret og individuel vurdering af jeres situation, og har inddraget relevante forhold i jeres livsituation og Bs aktuelle situation på afgørelsestidspunktet.
Vi finder på baggrund af sagens samlede oplysninger ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens skønsmæssige afgørelse om, at I ikke er omfattet er personkredsen, der har ret til dækning af nødvendige merudgifter.
Oplysningerne fremgår særligt af spørgsmålsbesvarelse af 26. juli 2024, skoleudtalelser af 19. august 2024 og 17. september 2024, statusattest af 23. august 2024, afgørelsen af den 19. juni 2024, klagen af den 10. oktober 2024 og genvurderingen af den 17. oktober 2024.
Om reglerne
Merudgifter
Det er en betingelse for dækning af nødvendige merudgifter, at barnet eller den unge har en betydelig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse.
Det er desuden en forudsætning, at merudgifterne er en konsekvens af den nedsatte funktionsevne.
At lidelsen skal være indgribende betyder, at lidelsen skal være af en sådan karakter, at den har alvorlige følger i den daglige tilværelse. Langvarig lidelse betyder, at lidelsen kan forventes at vare et år eller mere.
Det er den samlede vurdering af funktionsnedsættelsen i forhold til den daglige tilværelse, der er afgørende. Selv om årsagen til den nedsatte funktionsevne ofte vil være en lægelig diagnosticeret lidelse, er det en konkret vurdering af funktionsnedsættelsen, der er afgørende. I denne vurdering vil bl.a. kunne indgå funktionsnedsættelsens betydning i relation til barnets eller den unges aktivitetsniveau, skole- og uddannelsesforhold, personlige forhold, helbredsforhold m.v. Vi henviser til principmeddelelse 43-15.
Retssikkerhedslovens § 69
Efter retssikkerhedsloven foretager Ankestyrelsen generelt en retlig prøvelse af førsteinstansens afgørelse. Det betyder, at vi blandt andet tager stilling til, om førsteinstansen har
- anvendt de korrekte regler, og om anvendelsen er korrekt,
- indhentet alle relevante og tilstrækkelige oplysninger i sagen,
- inddraget relevante og saglige hensyn, og
- overholdt sagsbehandlingsreglerne.
Hvis førsteinstansen har gjort dét - eller Ankestyrelsen i forbindelse med sin sagsbehandling har rettet op på eventuelle væsentlige fejl - har vi ikke grundlag for at tilsidesætte førsteinstansens konkrete og individuelle vurdering i sagen.
Bemærkninger til kommunens sagsbehandling
Inddragelse
Ankestyrelsen har overvejet spørgsmålet om, hvorvidt Bs holdning og synspunkter skal inddrages i sagsbehandlingen.
Som udgangspunkt skal et barn eller en ungs holdning og synspunkter alene undtagelsesvist inddrages i sagsbehandlingen i sager, der handler om økonomiske ydelser rettet mod forældrene. Undtagelsesvis kan en beslutning eller afgørelse om forældres økonomiske forhold således have en direkte indvirkning på barnet eller den unge, hvorfor barnet eller den unge alligevel skal inddrages, før der træffes afgørelse. Vurderingen heraf beror altid på en konkret og individuel vurdering af oplysninger i sagen.
Vi har vurderet, om der skal ske inddragelse af B, selvom sagen handler om økonomisk støtte til jer. I vurderingen har vi inddraget, hvilken type af ydelse, der søges økonomisk støtte til, herunder til hvilket formål ydelsen skal bevilges. Vi har også inddraget om afgørelsen har en væsentlig påvirkning på barnets eller den unges trivsel.
Vi lægger i denne konkrete sag vægt på, at der er tale om økonomisk støtte til at betale en barnepige til B, som kan passe B i hjemmet efter skole. Vi lægger også vægt på, at der er tale om en løbende ydelse, hvor I om omfanget af behovet for pasningen oplyser, at der er behov for pasning af B hver dag efter skole i tidsrummet fra kl. 14-17.30. Vi lægger ligeledes vægt på, at det i en udtalelse fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center af den 23. august 2024 fremgår, at B grundet sine vanskeligheder er et barn, der anstrenger sig meget for at passe ind og fungere i skolen, hvilket gør, at B oftest er meget udmattet efter en skoledag, og dette kan resultere i voldsomme vredesudbrud i hjemmet. Psykiatrien oplyser også, at B har haft en periode, hvor B slet ikke har magtet at være i skole, og at psykiatrien fortsat vurderer, at B har behov for ikke at være i skole på fuld tid.
På den baggrund er det vores samlede vurdering af de konkrete oplysninger i sagen, at der er tale om en afgørelse, som har en direkte indvirkning på Bs forhold. Vi vurderer derfor, at der skal ske inddragelse af Bs holdning og synspunkter skal inddrages i sagen efter barnets lovs § 5.
Det fremgår af kommunens afgørelse, at kommunen vurderer, at sagen er inden for anvendelsesområdet for inddragelse efter barnets lov § 5, men at kommunen undlader at inddrage B, fordi dette vil være mere omfattende, end formålet tilsiger. Kommunen henviser i den forbindelse til sagens udfald, og at Bs perspektiv ikke vil have ændret herpå.
Vi er, som anført ovenfor enige med kommunen i, at sagen er inden for anvendelsesområdet for kravet om inddragelse. Men der er ikke hjemmel til, som kommunen oplyser, at undlade at inddrage barnet, fordi en inddragelse ikke vil ændre sagens udfald. Vi henviser kommunen til principmeddelelserne 8-25 og 9-25.
Vi finder imidlertid, at kommunen har inddraget B gennem direkte kontakt i overensstemmelse med barnets lov § 5, stk. 3. Dette sker i forbindelse med mailkorrespondance af den 26. juli 2024, hvor kommunen stillede spørgsmål til Bs skolegang, behov i hverdagen samt pasning i hjemmet, som blev besvaret af B. Vi bemærker, at kommunen på den baggrund ses at have foretaget den fornødne inddragelse af B den 26. juli 2024.
Mødebehandling
Sagen er behandlet på møde. På mødet stemmer deltagerne om resultatet. Der er enighed om afgørelsen.
Du kan læse mere om, hvordan Ankestyrelsen behandler sager på møde på www.ast.dk.
