I 2024 har Ankestyrelsen bl.a. arbejdet med praksiskoordinerende initiativer på handicapområdet i forbindelse med det retssikkerhedsprogram, som gennemføres i perioden 2022-2025 fra reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet (SSA-reserven). Ankestyrelsen har tilvejebragt ny viden om sagsbehandlingen i kommunerne på handicapområdet gennem bl.a. et handicapsagsbarometer, som følger kvaliteten af kommunernes sagsbehandling. Vi har også bidraget til kompetenceudvikling i kommunerne gennem bl.a. faglige temadage med undervisning for faglige ledere og sagsbehandlere i alle landets kommuner. Vi har desuden udviklet digitale læringsmaterialer, som nu er til rådighed på Ankestyrelsens læringsportal.
Ankestyrelsen har i 2024 også understøttet implementeringen af barnets lov gennem forskellige typer af lærings- og rådgivningsforløb. Barnets lov trådte i kraft januar 2024.