Sags nr.: 2000-12

Fase 3

2000

Samrådet besluttede i februar 2000 at udsætte afgørelsen om et ansøgerpars godkendelse som adoptanter til et udenlandsk barn nr. 3 for at få foretaget en psykologisk undersøgelse af hele familien til afklaring af, om den samlede familie har de fornød...

Samrådet besluttede i februar 2000 at udsætte afgørelsen om et ansøgerpars godkendelse som adoptanter til et udenlandsk barn nr. 3 for at få foretaget en psykologisk undersøgelse af hele familien til afklaring af, om den samlede familie har de fornødne psykiske ressourcer og en sådan stabilitet, at adoption af endnu et barn kan antages at være til gavn for barnet.

Der forelå oplysninger om, at det ældste barn modtog specialundervisning og havde opmærksomhedsproblemer.

Adoptionsnævnet godkendte i marts 2000 ansøgerne.

Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøgerne gennem de første adoptioner havde fået kendskab til de krav, som modtagelsen af endnu et adoptivbarn ville stille, ligesom familien fremstod som ressourcerig, og de tidligere adopterede børn nu fremstod som velfungerende.

Nævnet fandt ikke, at der i den konkrete sag forelå særlige omstændigheder, som kunne begrunde en specialundersøgelse med henblik på godkendelse til adoption af barn nr. 3.