Samrådet afslog i februar 2001 at dispensere fra aldersbetingelserne i § 6, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 1.
Samrådet afslog i februar 2001 at dispensere fra aldersbetingelserne i § 6, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 1.
På ansøgningstidspunktet var ansøgerne henholdsvis 34 år og 45 år, og havde søgt om godkendelse til et barn i alderen 0-36 måneder.
Samrådets afgørelse var begrundet med, at der "normalt ikke bør ske godkendelse til adoption af et lille barn i alderen 0-36 mdr., hvis den ældste ægtefælle er over 45-46 år, uanset hvilken alder den yngste ægtefælle har"
Nævnet besluttede i maj 2001 at ændre samrådets afgørelse.
Nævnet lagde vægt på, at ansøgeren var 34 år på ansøgningstidspunktet og derved opfyldte betingelserne om at være noget yngre, jf. godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 1.
Nævnet fandt ikke, at ansøgerindens alder i sig selv kunne begrunde afslag på aldersdispensation. Nævnet lagde derved vægt på, at ansøgerinden på ansøgningstidspunktet var 45 år.