Samrådet afslog i juli 2001 at dispensere fra alderskravet i godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 1 i medfør af § 6, stk. 2, nr. 3, jf. stk.1.
Samrådet afslog i juli 2001 at dispensere fra alderskravet i godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 1 i medfør af § 6, stk. 2, nr. 3, jf. stk.1.
Ansøgerne var på ansøgningstidspunktet henholdsvis 44 år og 40 år. Der var søgt om godkendelse til et barn i alderen 0-36 måneder.
Nævnet stadfæstede i oktober 2001 samrådets afgørelse.
Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at der ikke forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde en dispensation efter godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 3.
Det forhold, at ansøgerne havde to biologiske børn, samt at ansøgerne fra familie og bekendte havde et godt indblik i, hvad det ville sige at have tre børn og tillige at adoptere et udenlandsk barn, kunne efter nævnets opfattelse ikke føre til en anden vurdering.