Samrådet afslog i juli 2002 at godkende ansøgerne på grund af manglende opfyldelse af samlivskravet i godkendelsesbekendtgørelsens § 8.
Samrådet afslog i juli 2002 at godkende ansøgerne på grund af manglende opfyldelse af samlivskravet i godkendelsesbekendtgørelsens § 8.
Ansøgerne havde samlevet siden 1993, men havde i 2000 haft en midlertidig samlivsophævelse på 4 måneder.
Adoptionsnævnet besluttede i september 2002 at ændre samrådets afgørelse.
Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at der var dokumentation for ansøgernes samliv i 9 år forud for ansøgningstidspunktet. Nævnet fandt efter en konkret vurdering ikke, at ansøgernes midlertidige samlivsophævelse på ca. 4 måneder i 2000 i sig selv gjorde det tvivlsomt, om de havde et tilstrækkelig stabilt parforhold. Nævnet lagde herved vægt på, at ansøgerne forud for samlivsophævelsen havde samlevet i 7 år, og at de efterfølgende havde været samlevende siden ultimo 2000.
Nævnet bemærkede over for ansøgerne, at man ikke ved afgørelsen havde taget stilling til, om de kunne godkendes som adoptanter i fase 3. Nævnet henledte opmærksomheden på, at denne vurdering ville bero navnlig på en individuel vurdering af deres ressourcer, og at ansøgerne i den sammenhæng måtte påregne, at amtet i forbindelse med samtalerne i fase 3 bl.a. ville drøfte forhold vedrørende samlivsophævelsen med ansøgerne.