Samrådet afslog i januar 2002 at dispensere fra aldersbetingelserne i § 6, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 1, til et barn i alderen 0-36 måneder. Samrådet besluttede samtidig at dispensere, således at undersøgelses- og godkendelsesforløbet kunne fortsætte i ...
Samrådet afslog i januar 2002 at dispensere fra aldersbetingelserne i § 6, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 1, til et barn i alderen 0-36 måneder. Samrådet besluttede samtidig at dispensere, således at undersøgelses- og godkendelsesforløbet kunne fortsætte i relation til et barn over 36 måneder.
Ansøgerne var på ansøgningstidspunktet henholdsvis 40 år og 44 år.
Der var søgt om godkendelse til et tvillingepar/søskendepar så ungt som muligt eller ét barn så ungt som muligt.
Nævnet besluttede i marts 2002 delvist at ændre samrådets afgørelse, således at ansøgerne kunne få dispensation til et søskendepar i alderen 24-48 mdr.
Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, der ved godkendelse til et søskendepar, hvor yngste barn er fra 2 år, ville være 38 års aldersforskel mellem barnet og den yngste ansøger, mens der ville være 42 års aldersforskel mellem barnet og den ældste ansøger. Nævnet fandt herved, at betingelsen for dispensation efter godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 1, nr. 1, var opfyldt.