Samrådet afslog i oktober 2002 at godkende ansøgerinden som enlig adoptant på grund af hendes psykiske helbredsforhold.
Samrådet afslog i oktober 2002 at godkende ansøgerinden som enlig adoptant på grund af hendes psykiske helbredsforhold.
Nævnet besluttede i november 2002 at stadfæste samrådets afgørelse.
Nævnet henviste i afgørelsen til § 5 i godkendelsesbekendtgørelsen, hvorefter det er en betingelse for at blive godkendt som adoptant, at ansøgeren kan anses for egnet til at opfostre et barn alene.
Herudover fremgår det af § 7 i godkendelsesbekendtgørelsen, at det er en betingelse for at blive godkendt som adoptant, at "ansøgerens fysiske og psykiske helbredstilstand ikke forringer mulighederne for, at adoptionsforløbet bliver til barnets bedste".
Af Civilretsdirektoratets vejledning om ansøgeres helbredsforhold fremgår det videre om den psykiske helbredstilstand:
"For barnet er det vigtigt, at forældrene er psykisk raske under dets opvækst, ikke blot fordi de skal kunne forsørge og passe det, men også fordi sygdom skaber utryghed i miljøet og påvirker hele familiesituationen på uheldig måde. Ansøgere med hyppigt tilbagevendende depression eller mere varige tilstande som angst, tvangssymptomer eller psykosomatiske symptomer (legemlige symptomer som led i eller som udtryk for psykiske vanskeligheder) bør ikke godkendes, da deres ressourcer i væsentlig grad vil være beslaglagt af egne problemer, og evnen til normal livsudfoldelse og stabil følelsesmæssig kontakt med barnet vil være hæmmet" (s. 16).
Nævnet lagde ved afgørelsen navnlig vægt på, at det af psykiaterudtalelse fra primo 1999 fremgik, at ansøgerinden gennem en længere periode havde haft svære og omfattende spiseproblemer samt angst og andre psykiatriske problemer. Uanset at ansøgerinden siden 1999 måtte have været symptomfri, fandt nævnet, at hendes psykiske skrøbelighed fortsat var af en sådan karakter, at der var tvivl om, hvorvidt et adoptionsforløb vil blive til barnets bedste.