Sags nr.: 2002-25

Fase 3

2002

Samrådet afslog i september 2002 at godkende ansøgerne, da man var i tvivl om, hvorvidt ansøgerne var i besiddelse af de nødvendige ressourcer i forhold til at adoptere et barn.

Samrådet afslog i september 2002 at godkende ansøgerne, da man var i tvivl om, hvorvidt ansøgerne var i besiddelse af de nødvendige ressourcer i forhold til at adoptere et barn.

Ansøgerne havde i fase 3 gennemgået en psykologisk specialundersøgelse, og samrådets beslutning om at afslå godkendelse var navnlig begrundet i denne undersøgelse.

Nævnet besluttede i november 2002 at tilbagesende sagen til samrådet til fornyet behandling og afgørelse i første instans.

Det var således nævnets opfattelse, at psykologundersøgelsen ikke opfyldte de vejledende retningslinier vedrørende udfærdigelse af psykologundersøgelser i adoptionssager. Det fremgår således af vejledningen, at "det skal fremgå, hvorfor psykologen har valgt at anvende de psykologiske tests, som er inddraget i undersøgelsen. Endvidere skal sammenhængen mellem de kliniske samtaler, de eventuelle testresultater og de endelige vurderinger fremgå klart og forståeligt".

Det var i den konkrete sag nævnets vurdering, at disse forhold ikke fremgik med tilstrækkelig tydelighed af psykologerklæringen. Nævnet fandt herefter ikke, at psykologerklæringen på det foreliggende var egnet til at danne grundlag for en vurdering af ansøgernes egnethed som adoptanter. Vi fandt det derfor rigtigst, at sagen blev tilbagesendt til amtet med henblik på, at der blev lavet en ny psykologundersøgelse, der kunne skabe grundlag for en vurdering af ansøgernes egnethed som adoptanter.