Samrådet afslog i februar 2002 at dispensere fra aldersbetingelserne i godkendelsesbekendtgørelsens § 6 til et barn under 36 måneder. Samrådet besluttede samtidig, at ansøgerne kunne godkendes til et barn i alderen 36-48 måneder.
Samrådet afslog i februar 2002 at dispensere fra aldersbetingelserne i godkendelsesbekendtgørelsens § 6 til et barn under 36 måneder. Samrådet besluttede samtidig, at ansøgerne kunne godkendes til et barn i alderen 36-48 måneder.
Ansøgerne var på ansøgningstidspunktet henholdsvis 41 år og 43 år.
Nævnet besluttede i april 2002 at stadfæste samrådets afgørelse.
Nævnet fandt ikke grundlag for at give ansøgerne dispensation efter godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 1, nr. 1. Efter denne bestemmelse kan der dispenseres fra kravet om maksimalt 40 års aldersforskel, hvis kun den ene ægtefælles alder overstiger barnets alder med mere end 40 år, mens den anden ægtefælle er noget yngre.
Nævnet lagde herved vægt på, at ansøgerinden på ansøgningstidspunktet var 41 år og ansøgeren 43 år. Nævnet fandt efter en konkret vurdering ikke, at aldersforskellen mellem ansøgerinden og et barn på under 36 måneder kunne siges at være "noget under" 40 års aldersforskel.
Nævnet fandt efter en konkret vurdering heller ikke, at der forelå sådanne særlige omstændigheder i ansøgernes sag, at de kunne godkendes til et barn under 36 måneder, jf. godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 3. Nævnet lagde herved navnlig vægt på, at ansøgerne søgte om godkendelse til et barn uden væsentlig kendte fysiske eller psykiske problemer.