Samrådet afslog i juni 2003 at give ansøgerne aldersdispensation til adoption af et barn yngre end 36 måneder. Samrådet tilkendegav samtidig, at undersøgelses- og godkendelsesforløbet kunne fortsætte med henblik på godkendelse til et barn i alderen 3...
Samrådet afslog i juni 2003 at give ansøgerne aldersdispensation til adoption af et barn yngre end 36 måneder. Samrådet tilkendegav samtidig, at undersøgelses- og godkendelsesforløbet kunne fortsætte med henblik på godkendelse til et barn i alderen 36-60 måneder.
Ansøgerne fastholdt under klagesagen, at de ønskede dispensation til et barn i alderen 0-36 måneder, subsidiært et ældre barn, der dog var yngre end det første adoptivbarn.
Ansøgerne var på ansøgningstidspunktet henholdsvis 47 og 39 år, og det første adoptivbarn var knapt 15 måneder.
Nævnet ændrede i oktober 2003 afgørelsen, således at der blev meddelt aldersdispensation til et barn i alderen 24-48 måneder, dog yngre end og med naturlig søskendeafstand til det første adoptivbarn.
Nævnet henviste til, at det fremgår af godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 2, at der kan meddeles aldersdispensation, hvis ansøgeren inden rimelig tid efter at have modtaget et adoptivbarn ansøger om godkendelse til adoption af endnu et barn. I praksis fortolkes kravet om "inden rimelig tid" som 1½ år, og aldersdispensationen fører normalt til, at godkendelsesrammen fastsættes sådan, at den svarer til den godkendelsesramme, som ansøgerne havde, da de adopterede sidst.
Nævnet henviste desuden til, at det fremgår af Civilretsdirektoratets vejledning om international adoption, at der normalt ikke bør ske godkendelse til adoption af et lille barn i alderen 0-36 måneder, hvis den ældste ægtefælle er over 45-46 år, hvilket gælder uanset den yngste ægtefælles alder. De maksimale grænse på 45-46 års aldersforskel skal efter nævnets opfattelse forstås sådan, at den ældste ægtefælles alder på ansøgningstidspunktet maksimalt må overskride barnets alder med 45 år og 364 dage.
Sidstnævnte regel sætter en øvre grænse for, hvor stor en aldersforskel, der - uanset hvilke dispensationsregler, der i øvrigt måtte finde anvendelse - må være mellem ansøgerne og barnet.
I den konkrete sag betød ansøgerens alder på ansøgningstidspunktet, at ansøgerne - uanset at de havde indgivet ansøgning om godkendelse til barn nr. 2 inden 1½ år efter hjemtagelsen af det første adoptivbarn - ikke på ny kunne meddeles aldersdispensation til et barn i alderen 0-36 måneder, idet ansøgeren da ville være 47 år ældre end det yngste barn omfattet af godkendelsen.
Ved en aldersramme på 24-48 måneder ville der derimod være 45 års aldersforskel mellem ansøgeren og det yngste barn omfattet af godkendelsen, og kravet om maksimalt 45 år og 364 dages aldersforskel ville derfor da være opfyldt.
Nævnet orienterede samrådet om, at samrådet efter nævnets opfattelse burde have forholdt sig til ansøgernes mulighed for efter godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 2, at opnå aldersdispensation, fordi de inden rimelig tid efter modtagelsen af det første adoptivbarn havde ansøgt om godkendelse til adoption af endnu et barn, herunder til betydningen af ansøgerens alder i denne sammenhæng.