Sags nr.: 2003-2

Fase 1 / Alder

2003

Samrådet afslog i november 2002 at dispensere fra aldersbetingelserne i godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 1, til et barn i alderen 0-36 måneder.

Samrådet afslog i november 2002 at dispensere fra aldersbetingelserne i godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 1, til et barn i alderen 0-36 måneder.

Samrådet fandt heller ikke, at der i den konkrete sag forelå sådanne særlige omstændigheder, der kunne begrunde en dispensation efter godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 3.

Samrådet tilkendegav dog, at undersøgelses- og godkendelsesforløbet kunne fortsætte med henblik på adoption af et barn i alderen 12-36 måneder.

Ansøgerne var på ansøgningstidspunktet henholdsvis 38 og 43 år.

Ansøgerne havde i deres klage bl.a. anført, at de gerne ville adoptere et søskendepar, og at dette kunne blive vanskeligt med en godkendelsesramme på 12-36 måneder.

Nævnet besluttede i marts 2003 at stadfæste samrådets afgørelse.

Nævnet lagde ligesom samrådet vægt på, at aldersforskellen mellem den yngste ægtefælle og barnet ved godkendelse til et barn i alderen 0-36 måneder ikke kunne siges at være noget yngre end 40 år henset til den ældste ægtefælles alder.

For så vidt angik ansøgernes ønske om at adoptere et søskendepar bemærkede nævnet, at ansøgerne havde mulighed for at søge adoptionssamrådet om en bredere godkendelsesramme, hvor den øvre aldersramme var højere end 36 måneder.