Samrådet meddelte i maj 2003 afslag på godkendelse som adoptanter til udenlandsk barn nr. 2 under henvisning til ansøgerindens helbredsmæssige forhold.
Samrådet meddelte i maj 2003 afslag på godkendelse som adoptanter til udenlandsk barn nr. 2 under henvisning til ansøgerindens helbredsmæssige forhold.
Det fremgik, at ansøgerinden i 2002 - efter hjemtagelsen af det første adoptivbarn - fik stillet diagnosen "tentativ diagnose SLE, systemisk lupus erythematosus".
Ansøgerinden havde oplevet betændelse i lunge- og hjertesæk samt påvirkning af de hvide blodlegemer og var blevet behandlet med prednisolon, methotrexat og plaquinil. Dosis af methotrexat var i marts 2003 øget fra 6 tbl. til 7 tbl. af 2,5 mg. ugentligt.
Nævnet stadfæstede i september 2003 samrådets afgørelse. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at ansøgerinden lider af en autoimmun sygdom, der med stor sandsynlighed er systemisk lupus erythematosus. Nævnet lagde desuden vægt på, at det er svært at forudsige forløbet af systemisk lupus erythematosus, der - selv i mildere tilfælde - vil kunne udvikle sig alvorligt.