Sags nr.: 2003-28

Fase 1 / Helbred / Fysisk helbred

2003

Samrådet afslog i juni 2003 at godkende ansøgerne under henvisning til, at ansøgerinden i 1994 var blevet opereret for venstresidig brystkræft.

Samrådet afslog i juni 2003 at godkende ansøgerne under henvisning til, at ansøgerinden i 1994 var blevet opereret for venstresidig brystkræft.

Nævnet besluttede i september 2003 at ændre samrådets afgørelse, således at ansøgerne kunne fortsætte undersøgelses- og godkendelsesforløbet i fase 2.

Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på kræfttumorens beskedne størrelse (6 mm.), og på at der ikke var spredning til lymfeknuder. Nævnet lagde desuden vægt på, at ansøgerinden efterfølgende var blevet behandlet med kemo- og stråleterapi, og på at hun nu 9 år senere ikke havde tegn på malignitet.

Nævnet fandt herefter, at ansøgerindens forventede levetid formentlig var tæt på det normale og formentlig længere end levetiden for en rask mand i samme alder, og nævnet fandt derfor ikke, at ansøgerindens helbredsmæssige forhold var til hinder for godkendelse som adoptanter.