Sags nr.: 2003-34

Fase 3

2003

Samrådet afslog i maj 2003 at godkende ansøgerinden som adoptant til et udenlandsk barn i alderen 0-36 måneder. Samrådet henviste til, at det ved en enlig ansøgers adoption af et udenlandsk barn må forudsættes, at ansøgeren er i besiddelse af såvel s...

Samrådet afslog i maj 2003 at godkende ansøgerinden som adoptant til et udenlandsk barn i alderen 0-36 måneder. Samrådet henviste til, at det ved en enlig ansøgers adoption af et udenlandsk barn må forudsættes, at ansøgeren er i besiddelse af såvel særlige ressourcer som et solidt og tilstrækkeligt netværk, hvis adoptionen skal være til barnets bedste.

Samrådet fandt det ikke godtgjort, at ansøgerinden besad sådanne særlige ressourcer eller et tilstrækkeligt netværk til, at en adoption kunne blive til barnets bedste, når behovene til både hendes biologiske barn på 13 år og et lille udenlandsk adoptivbarn skulle tilgodeses samtidig. Samrådet var desuden i tvivl om, hvorvidt ansøgerinden i fornødent omfang havde reflekteret over, hvordan hun som enlig vil kunne tilgodese to børns meget individuelle behov.

Nævnet besluttede i august 2003 at ændre samrådets afgørelse, således at ansøgerinden blev godkendt som adoptant til et udenlandsk barn i alderen 0-36 måneder. Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøgerinden virkede ressourcefyldt og med god kontakt til andre. Nævnet fandt desuden, at ansøgerinden forekom velovervejet omkring de problemstillinger, der kunne følge af, at have et biologisk barn og et adoptivbarn med stor indbyrdes aldersforskel.