Samrådet traf i marts 2001 afgørelse om, at ansøgerne opfyldte de generelle betingelser for godkendelse som adoptanter (fase 1). Ansøgerne deltog i et adoptionsforberedende kursus, der blev afsluttet i oktober 2001 (fase 2). Ansøgerne anmodede hereft...
Samrådet traf i marts 2001 afgørelse om, at ansøgerne opfyldte de generelle betingelser for godkendelse som adoptanter (fase 1). Ansøgerne deltog i et adoptionsforberedende kursus, der blev afsluttet i oktober 2001 (fase 2). Ansøgerne anmodede herefter ikke om iværksættelse af fase 3 af godkendelsesforløbet. I november 2002 ansøgte de på ny om godkendelse.
Ansøgerne ansøgte i november 2002 på ny om godkendelse som adoptanter. Samrådet besluttede i april 2003 efter afslutning af fase 1, at ansøgerne, hvis der var gået mere end et år fra afslutningen af det tidligere gennemførte adoptionsforberedende kursus, skulle deltage i et nyt adoptionsforberedende kursus.
Nævnet besluttede i maj 2003 at stadfæste samrådets afgørelse om, at ansøgerne skulle deltage i et nyt adoptionsforberedende kursus.
Nævnet lagde vægt på, at der var forløbet mere end halvandet år mellem samrådets oprindelige afgørelse i forbindelse med afslutningen af fase 1 og ansøgernes fornyede ansøgning om adoption.
Nævnet fandt således ikke, at forløbet af ansøgernes sag kunne begrunde, at der kunne ses bort fra 12 måneders fristen i godkendelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 3. Nævnet lagde i den forbindelse vægt på, at baggrunden for fristen er ønsket om at sikre, at de to faser af undersøgelsesforløbet i amtet samt det adoptionsforberedende kursus gennemføres i tidsmæssig tilknytning til hinanden.