Den formidlende organisation stillede et barn på ca. 11 måneder i forslag, idet organisationen vurderede, at barnet lå inden for ansøgernes almene godkendelse.
Den formidlende organisation stillede et barn på ca. 11 måneder i forslag, idet organisationen vurderede, at barnet lå inden for ansøgernes almene godkendelse.
Ansøgerne gjorde i klagen til nævnet gældende, at barnet burde have været vurderet som et risikobarn. Ansøgerne henviste i den forbindelse til, at barnet var beskrevet som ”syg” og ”for stille”, ligesom ansøgerne oplyste, at en af nævnets rådgivende børnelæger havde vurderet, at barnet burde have været vurderet som liggende uden for en almen godkendelse. Ansøgerne henviste desuden til de foreliggende oplysninger om barnets vækst.
Nævnet fandt i juni 2003, at barnet faldt uden for rammerne af en almen godkendelse. Nævnet lagde herved vægt på barnets lave fødselsvægt (1.750 gram), der skulle ses i sammenhæng med, at barnet efter det oplyste var født til terminen.
Nævnet gjorde i forbindelse med sagen den formidlende organisation opmærksom på, at sagen efter nævnets opfattelse burde have været sendt til samrådet efter godkendelsesbekendtgørelsens §29, stk. 1. Nævnet henledte i den forbindelse organisationens opmærksomhed på, at det fremgår af bemærkningerne til den seneste ændring af adoptionsloven, at det forudsættes, at de formidlende organisationer udviser betydelig tilbageholdenhed ved vurderingen af udenlandske matchingforslag, således at sagerne sendes til samrådene til afgørelse, medmindre forslagene åbenbart ligger inden for godkendelsen.