Samrådet afslog i december 2002 at dispensere fra aldersbetingelserne i godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 1, til et barn i alderen 12-36 måneder.
Samrådet afslog i december 2002 at dispensere fra aldersbetingelserne i godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 1, jf. stk. 1, til et barn i alderen 12-36 måneder.
Ansøgerne var på ansøgningstidspunktet henholdsvis 41 og 45 år. De anførte i deres klage, at de ønskede dispensation til et barn i alderen 12-36 måneder. Såfremt dette ikke kunne imødekommes ønskede de fastsat en så lav aldersramme som muligt.
Nævnet besluttede i marts 2003 at stadfæste samrådets afgørelse.
Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at den yngste ægtefælle ved godkendelse til et barn i alderen 12-36 måneder ikke kunne siges at være noget yngre end barnet.
Nævnet fandt, at ansøgerne kunne fortsætte undersøgelses- og godkendelsesforløbet med henblik på adoption af et barn i alderen 36-60 måneder. Ved godkendelse til et barn i denne aldersgruppe ville der være 38 års aldersforskel mellem den yngste ægtefælle og barnet og 42 års aldersforskel mellem den ældste ægtefælle og barnet. Nævnet fandt i dette tilfælde grundlag for at give dispensation efter godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 1.