Samrådet besluttede i januar 2004 at tilbagekalde ansøgerindens godkendelse til adoption af et konkret barn. Barnet var født i Rumænien og ansøgerinden havde haft barnet som feriebarn gennem en årrække.
Samrådet besluttede i januar 2004 at tilbagekalde ansøgerindens godkendelse til adoption af et konkret barn. Barnet var født i Rumænien og ansøgerinden havde haft barnet som feriebarn gennem en årrække.
Det fremgik af sagen, at ansøgerinden ultimo 2001 blev godkendt til adoption af barnet. Samrådet modtog i første kvartal af 2002 et brev fra DanAdopt om, at barnet, ifølge DanAdopts samarbejdspartner Scandacpedia, ikke var frigivet til adoption.
Efter at ansøgerinden vendte tilbage til amtet med henblik på fornyelse af sin godkendelse, besluttede samrådet at tilbagekalde godkendelsen.
Nævnet besluttede i juni 2004 at stadfæste samrådets afgørelse.
Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at barnet, ifølge de senest modtagne oplysninger, ikke var frigivet til adoption. På grund af det nuværende adoptionsstop fra Rumænien var det samtidig ikke muligt at søge yderligere oplysninger om barnets forhold i forhold til en eventuel adoption.
Nævnet bemærkede over for samrådet, at man havde fundet det mere hensigtsmæssigt, at man allerede da man modtog oplysning fra DanAdopt om, at barnet ikke var frigivet til adoption, havde truffet beslutning om at lade ansøgerindens godkendelse bortfalde.