Samrådet afslog i marts 2004 at dispensere fra aldersbetingelserne og gav ansøgerne afslag på godkendelse til adoption.
Samrådet afslog i marts 2004 at dispensere fra aldersbetingelserne og gav ansøgerne afslag på godkendelse til adoption.
Ansøgerne var henholdsvis 48 og 38 år på ansøgningstidspunktet. De havde 8 måneder inden ansøgningens indgivelse hjemtaget et barn, som på tidspunktet for ansøgningen til barn nr. 2 var 1 år og 8 måneder. Ansøgerne havde i forbindelse med godkendelsen til barn nr. 1 fået aldersdispensation efter godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 1, til et barn i alderen 0-36 måneder.
Nævnet besluttede i april 2004 at stadfæste samrådets afgørelse.
Nævnet henviste i afgørelsen til godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 1, hvorefter det er en betingelse for at blive godkendt som adoptant, at ansøgerens alder på ansøgningstidspunktet ikke overstiger barnets alder med mere end 40 år.
Efter bekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 2, kan der dog dispenseres fra kravet om maksimalt 40 års aldersforskel, hvis ”ansøgeren inden rimelig tid efter at have modtaget et adoptivbarn ansøger om godkendelse til adoption af endnu et barn”.
Til belysning af muligheden for at få dispensation efter § 6, stk. 2, nr. 2, fremgår følgende af Civilretsdirektoratets vejledning om international adoption:
”En ansøgning anses for indgivet “inden rimelig tid”, hvis den er indgivet senest 1½ år efter modtagelsen af det allerede adopterede barn. Der henvises i den forbindelse til de hensyn, der ligger bag alderskravene i godkendelsesbekendtgørelsen. (…)
Bestemmelsen i § 6, stk. 2, nr. 2 giver ikke adgang til at godkende en ansøger til et barn i en aldersgruppe, der ligger under den aldersgruppe, hvortil der blev givet godkendelse ved den forudgående adoption.
I modsætning til den ovenfor under pkt. a nævnte dispensationsmulighed er der også adgang til at dispensere efter bekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 2, i tilfælde, hvor begge ansøgere overskrider 40 års-reglen.
Ansøgning om adoption af et lille barn i aldersgruppen 0-36 måneder bør ikke i medfør af denne bestemmelse imødekommes, hvis en af parterne på ansøgningstidspunktet er over ca. 45 år”.
Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at aldersforskellen mellem ansøgerne og et barn i alderen 0-36 måneder ville være 38 år for den yngste ægtefælles vedkommende og 48 år for den ældste ægtefælles vedkommende. I overensstemmelse med ovenstående fandt nævnet ikke, at ansøgerne efter godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 2, kunne meddeles aldersdispensation til et barn yngre end 3 år. Eftersom der i et sådant tilfælde ikke ville kunne skabes naturlig søskendeafstand til ansøgernes første barn før tidligst januar 2006, fandt nævnet ikke grundlag for at dispensere for aldersbetingelserne.