Samrådet afslog i november 2003 at dispensere fra aldersbetingelserne i godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 1, til et udenlandsk barn yngre end 24 måneder.
Samrådet afslog i november 2003 at dispensere fra aldersbetingelserne i godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 1, til et udenlandsk barn yngre end 24 måneder.
Ansøgerne var henholdsvis 46 og 38 år på ansøgningstidspunktet. Den ældste ægtefælle var fyldt 46 år samme dag, som ansøgningen blev indgivet til amtskommunen.
Nævnet besluttede i marts 2004 at stadfæste samrådets afgørelse.
Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at aldersforskellen mellem ansøgerne og et barn i alderen fra 12 måneder ville være 37 år for den yngste ægtefælles vedkommende og 45 år for den ældste ægtefælles vedkommende. Når henses til den ældste ægtefælles alder fandt nævnet – i overensstemmelse med vores praksis på området – ikke, at betingelsen om at den yngste ægtefælle skal være noget yngre end 40 års aldersforskel i dette tilfælde ville være opfyldt.
Nævnet bemærkede i afgørelsen, at det ikke havde haft betydning, hvis ansøgningen var indgivet nogle dage tidligere således, at den ældste ægtefælle på ansøgningstidspunktet havde været 45 år. Det fremgår således også af nævnets praksis på området, at en aldersforskel mellem den yngste ægtefælle og barnet på 37 år ikke er tilstrækkelig lav til at opveje, at den ældste ægtefælle er 44 år ældre end barnet.