Samrådet afslog i januar 2004 at godkende en 40 årig ansøgerinde som eneadoptant til et barn i alderen 0-36 måneder, da hun var samlevende med en 45 årig mand.Nævnet stadfæstede i februar 2004 samrådets afgørelse.
Samrådet afslog i januar 2004 at godkende en 40 årig ansøgerinde som eneadoptant til et barn i alderen 0-36 måneder, da hun var samlevende med en 45 årig mand.Nævnet stadfæstede i februar 2004 samrådets afgørelse.
Nævnet henviste i afgørelsen til godkendelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, hvorefter en ansøger kan godkendes som adoptant, hvis vedkommende opfylder kravene i godkendelsesbekendtgørelsens §§ 6-9 og i øvrigt kan anses for egnet til at opfostre et adoptivbarn alene." Det fremgår videre af bemærkningerne til det lovforslaget vedrørende den seneste ændring af adoptionsloven (L40/1998), at en person, som lever i et forhold uden at være gift behandles som enlig i adoptionslovens forstand.
Herudover fremgår følgende af Civilretsdirektoratets vejledning om international adoption:
"Adoptionsnævnet har i nogle konkrete klagesager udtalt, at der ved bedømmelsen af en ugift persons egnethed som adoptant må tages stilling til, om den pågældende på egen hånd vil kunne opfostre barnet på betryggende vis, og at det herudover også må tillægges betydning, om der er sandsynlighed for, at andre vil få en forældrerolle i forhold til et eventuelt barn, og i så tilfælde om også denne person eller disse personer er tilstrækkeligt egnede hertil.
Ved samrådets stillingtagen til, om den enlige ansøger opfylder de generelle krav, vil det således f.eks. kunne tillægges betydning, hvis ansøgeren lever i et ægteskabslignende forhold med en person, der reelt vil kunne få en forældrerolle i forhold til barnet, og som ikke opfylder de generelle godkendelseskrav" (s. 51).
Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på karakteren af ansøgerindens faste samlivsforhold. Det fremgik af ansøgerindens oplysninger, at hun gennem 6 år havde været samboende med en mand, og det var på denne baggrund nævnets opfattelse, at ansøgerinden levede i et ægteskabslignende forhold, og at samleveren ville få en forældrerolle i forhold til et eventuelt barn. Ansøgerinden havde da også selv oplyst, at samleveren ville få en omsorgs- og opdragelsesopgave for et eventuelt adoptivbarn.
Nævnet bemærkede i afgørelsen, at det forhold, at ansøgerinden levede i fast samliv med en anden person ikke i sig selv var til hinder for, at hun kunne godkendes som eneadoptant.
Dog var det nævnets vurdering, at karakteren af hendes faste samlivsforhold gjorde, at også samleveren måtte opfylde de generelle godkendelseskrav.
Eftersom det af sagen fremgik, at samleveren var 45 år og ansøgerinden 40 år på ansøgningstidspunktet, opfyldte de ikke den generelle betingelse om maksimalt 40 års aldersforskel mellem ansøger og et barn i alderen 0-36 måneder, jf. godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 1.
Nævnet henviste derfor ansøgerinden til at rette fornyet henvendelse til amtet, hvis hun ønskede at søge om aldersdispensation til et barn, som var ældre end 0-36 måneder men yngre end 5 år.
Nævnet bemærkede afslutningsvis, at det forhold, at en ansøger søger som eneadoptant og samtidig lever i et fast samlivsforhold vil kunne indgå i fase 3 af undersøgelses- og godkendelsesforløbet i vurderingen af, hvorvidt vedkommende efter en individuel vurdering kan anses for egnet til at adoptere alene.