Samrådet afslog i august 2004 at godkende et ansøgerpar i fase 1 på grund af ansøgerinden psykiske helbredsforhold.
Samrådet afslog i august 2004 at godkende et ansøgerpar i fase 1 på grund af ansøgerinden psykiske helbredsforhold.
Det fremgik af sagen, at ansøgerinden i en årrække havde lidt af vinterdepressioner, og at der i 1995 og 1999 havde været tale om behandlingskrævende depressive tilstande, hvoraf den seneste indebar en indlæggelse på en psykiatrisk afdeling.
Samrådet havde i forbindelse med sagens behandling indhentet en psykiatrisk speciallægeundersøgelse som konkluderede, at ansøgerinden ikke havde haft depressionsperioder gennem de seneste 5 år, men at der på trods heraf stadig eksisterede en vis, men ikke nærmere kvantificerbar risiko for yderligere depressive episoder.
Samrådet lagde dette forhold til grund for afgørelsen, idet man bemærkede, at ansøgerindens psykiske tilstand fortsat var af en sådan karakter, at det måtte anses for tvivlsomt, hvorvidt et adoptionsforløb ville være til barnets bedste.
Samrådet lagde endvidere til grund for afgørelsen, at der til ansøgerindens tidligere sygdomsforløb havde været knyttet et alkoholmisbrug, og at risikoen for tilbagevenden af et sådant heller ikke kunne udelukkes.
Nævnet besluttede i december 2004 at stadfæste samrådets afgørelse.
Nævnet var enig med samrådet i begrundelsen for afgørelsen, idet nævnet supplerende bemærkede, at nævnet, også på baggrund af ny forskning i forløbet af tilbagevendende depressiv sygdom, fandt, at der bestod en betydelig risiko for, at ansøgerinden ville kunne udvikle yderligere depressioner allerede inden for de næste ca. 10 år.
Det fremgår således af såvel ældre forløbsundersøgelser som af nyere forskning på området, at risikoen for fornyet depression tiltager med tiltagende antal allerede forløbne sygdomsperioder, i reglen på en måde, så tidsintervallet mellem nye depressioner aftager med antallet af allerede forløbne sygdomsperioder.
Ved typiske forløbsformer er den sygdomsfrie periode mellem depressionerne ofte ret konstant, om end som netop nævnt med en vis tendens til afkortning fra gang til gang. Vurderet på baggrund heraf, skulle ansøgerindens risiko for tilbagefald således være særlig stort ca. 5 år efter den seneste depression i 1999. Betydelige afvigelser fra dette typiske forløbsmønster forekommer dog.
Risikoen for nye depressive sygdomsperioder mindskes gradvis med den tid, der er hengået siden den seneste depression, men da den samlede risiko for tilbagefald efter 2 depressive sygdomsperioder i udgangspunktet må antages at befinde sig omkring 50%, vurderede nævnet, at risikoen fortsat var så betydelig, at et adoptionsforløb ikke med sikkerhed kunne formodes at blive til gavn for den adopterede.