Samrådet afslog i december 2004 at meddele en enlig ansøgerinde dispensation fra alderskravet i medfør af godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 3, jf. stk. 1.
Samrådet afslog i december 2004 at meddele en enlig ansøgerinde dispensation fra alderskravet i medfør af godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 3, jf. stk. 1.
Ansøgerinden var på ansøgningstidspunktet 49 år og søgte om godkendelse til et barn i alderen 60-84 måneder, eventuelt med et kendt mindre fysisk handicap. Ansøgerinden havde tidligere sammen med sin daværende ægtefælle adopteret 2 børn fra Korea og havde endvidere et biologisk barn samt et plejebarn i hjemmet.
Nævnet besluttede i april 2005 at ændre samrådets afgørelse og give ansøgerinden dispensation efter godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 3. Ansøgerinden kunne derfor fortsætte godkendelsesforløbet i kommunen.
Ifølge vejledningen om international adoption kan som eksempler på særlige omstændigheder især nævnes særlige forhold hos det barn, der ønskes adopteret, herunder hvis der søges om godkendelse til adoption af et større barn eller et vanskeligt anbringeligt barn under forudsætning af, at ansøgeren – bl.a. gennem erfaringer med børn – har de særlige kvalifikationer, der vil kunne medvirke til at sikre et gunstigt adoptionsforløb for et sådant barn.
Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at man efter en konkret vurdering fandt, at ansøgerinden havde sådanne særlige kvalifikationer. Nævnet lagde herved vægt på ansøgerindens uddannelsesmæssige kvalifikationer som omsorgsassistent (3-årig uddannelse, der senere er afløst af socialpædagoguddannelsen) samt hendes erhvervsmæssige erfaring fra institutioner og familiepleje. Det fremgik således af sagen, at ansøgerinden efter at have gennemført sin uddannelse, havde haft ansættelse i ca. 6 år på to forskellige institutioner for fysisk og psykisk handicappede. Herudover havde hun fungeret som aflastnings- og plejefamilie samt gennem længere tid passet et sygt barn.
Nævnet orienterede samtidig om, at samrådet først i fase 3 skulle vurdere betydningen af ansøgerindens forpligtelser over for egne børn og et plejebarn. Det fremgik i øvrigt af sagen, at samrådet i sagen havde henvist til Adoptionsnævnets cirkulæreskrivelse af 11660 af 12. november 1982 om betydningen af plejebørn i hjemmet. Nævnet bemærkede over for samrådet, at den pågældende cirkulæreskrivelse blev ophævet i forbindelse med ikrafttrædelsen af Civilretsdirektoratets vejledning om international adoption, jf. Justitsministeriets skrivelse af 28. marts 2000 til samtlige adoptionssamråd og samrådssekretariater.