Sags nr.: 2005-12

Fase 1 / Alder

2005

Samrådet afslog i juni 2004 at dispensere fra aldersbetingelserne i godkendelsesbekendtgørelsens § 6 til et barn yngre end 12-36 måneder.

Samrådet afslog i juni 2004 at dispensere fra aldersbetingelserne i godkendelsesbekendtgørelsens § 6 til et barn yngre end 12-36 måneder.

Ansøgerne var på ansøgningstidspunktet henholdsvis 37 år og 45 år

Nævnet besluttede i maj 2005 at stadfæste samrådets afgørelse.

Nævnet fandt ikke grundlag for at give ansøgerne dispensation efter godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 1 til et barn yngre end 12 måneder. Efter denne bestemmelse kan der dispenseres fra kravet om maksimalt 40 års aldersforskel, hvis kun den ene ægtefælles alder overstiger barnets alder med mere end 40 år, mens den anden ægtefælle er noget yngre.

Nævnet lagde herved vægt på, at den yngste ægtefælle på ansøgningstidspunktet var 37 år og den ældste ægtefælle 45 år. Nævnet fandt efter en konkret vurdering ikke, at aldersforskellen mellem den yngste ægtefælle og et barn på under 12 måneder kunne siges at være "noget under" 40 års aldersforskel, når der samtidig blev henset til den ældste ægtefælles alder.

Nævnet fandt efter en konkret vurdering heller ikke, at der forelå sådanne særlige omstændigheder i ansøgernes sag, at de kunne godkendes til et barn under 12 måneder, jf. godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 3. Nævnet tillagde det herved også vægt, at ansøgerne søgte om godkendelse til et barn uden væsentlig kendte fysiske eller psykiske problemer.