Samrådet afslog i juni 2004 at dispensere fra alderskravet i medfør af godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr.1, jf. stk. 1, til et barn yngre end 60 måneder.
Samrådet afslog i juni 2004 at dispensere fra alderskravet i medfør af godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr.1, jf. stk. 1, til et barn yngre end 60 måneder.
Ansøgerne var på ansøgningstidspunktet henholdsvis 39 og 50 år.
Samrådet besluttede samtidig, at godkendelsesproceduren kunne fortsætte med henblik på adoption af et barn fyldt 5 år.
Ansøgerne anførte i deres klage, at de ønskede at få aldersdispensation til godkendelse af et barn i alderen 48-60 måneder.
Nævnet stadfæstede i januar 2005 samrådets afgørelse.
Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at den ældste ansøger var 50 år på ansøgningstidspunktet, og at den yngste ægtefælles alder ikke kunne begrunde en dispensation fra alderskravet til et barn i alderen 48-60 måneder, idet den ældste ansøger da ville være 46 år ældre end barnet.
Nævnet fandt efter en konkret vurdering heller ikke, at der forelå sådanne særlige omstændigheder i ansøgernes sag, at de kunne godkendes til et barn under 60 måneder, jf. godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 3. Nævnet lagde herved også vægt på, at ansøgerne søgte om godkendelse til et barn uden væsentlig kendte fysiske eller psykiske problemer.