Samrådet afslog i april 2005 at godkende ansøgerne som adoptanter til et dansk barn på grund af ansøgerindens helbredsmæssige forhold, jf. godkendelsesbekendtgørelsens § 7, nr. 1.
Samrådet afslog i april 2005 at godkende ansøgerne som adoptanter til et dansk barn på grund af ansøgerindens helbredsmæssige forhold, jf. godkendelsesbekendtgørelsens § 7, nr. 1.
Det fremgik af sagen, at ansøgerinden i 2001 havde fået konstateret brystcancer i højre bryst med en kræfttumor, der målte 13 mm samt flere mindre kræfttumorer. Brystet var blevet bortopereret uden yderligere behandling med stråler eller kemoterapi. Der var ikke fundet tegn på spredning af sygdommen, og i forbindelse med indgrebet blev foretaget test for BRCA gener, som blev fundet negative.
Nævnet besluttede i august 2005 at ændre samrådets afgørelse, således at ansøgerne kunne fortsætte undersøgelses- og godkendelsesforløbet.
Forud herfor havde nævnet tilvejebragt oplysninger fra Dansk Bryst Cancer Register, hvori data for den gruppe af patienter, som ansøgerinden måtte anses for at tilhøre, viste, at deres overlevelse ikke var forskellig fra baggrundsbefolkningen.
Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på sværhedsgraden af ansøgerindens kræftsygdom, hvor tumor var et grad I ductalt carcinom og mindre end 20 mm. Endvidere lagde nævnet vægt på, at der ikke var spredning af tumoren til lymfeknuderne, og at tumoren var følsom over for hormonbehandling. Efter en konkret vurdering var det herefter nævnets opfattelse, at risikoen for tilbagefald i det konkrete tilfælde var så lille, at det ikke var til hinder for godkendelse til adoption.