Samrådet afslog i april 2005 at godkende ansøgerne som adoptanter til et udenlandsk barn på grund af ansøgerindens helbredsmæssige forhold.
Samrådet afslog i april 2005 at godkende ansøgerne som adoptanter til et udenlandsk barn på grund af ansøgerindens helbredsmæssige forhold.
Ansøgerinden fik i 1994 konstateret HIV og ifølge en aktuel lægeerklæring var ansøgerinden velkontrolleret med normale blodprøver, ligesom sygdomsprognosen i erklæringen vurderedes som så god, at det ikke burde være til hinder for at adoptere.
Adoptionsnævnet besluttede i september 2005 at stadfæste samrådets afgørelse.
I godkendelsesbekendtgørelsens § 7, nr. 1, fremgår det, at det er en betingelse for at blive godkendt som adoptant, at "ansøgerens fysiske og psykiske helbredstilstand ikke forringer mulighederne for, at adoptionsforløbet bliver til barnets bedste".
Det fremgår endvidere af Familiestyrelsens (tidligere Civilretsdirektoratet) vejledning om adoptionsansøgeres fysiske og psykiske helbredsforhold, at "for HIV-positive personer og patienter med AIDS er prognosen så alvorlig, at det medfører afslag på ansøgning om godkendelse".
Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøgerinden var HIV positiv, hvilket efter nævnets opfattelse medførte, at der ikke var tilstrækkelig sikkerhed for et gunstigt adoptionsforløb. Selvom behandlingsmulighederne er forbedrede, var det nævnets vurdering, at der stadig var betydelig risiko for symptomgivende sygdom, der medførte, at adoption ikke kunne anses for at være til barnets bedste. Den omstændighed, at HIV positive personer kan tilbydes fertilitetsbehandling, kunne ikke medføre en anden vurdering, da motiverne bag adoptionslovgivningen skyldes andre hensyn, herunder hensynet til at et barn, der allerede en gang i sit liv har været udsat for et svigt, ikke bør placeres hos adoptanter, hvor der ud fra de aktuelle oplysninger må vurderes at være en risiko for, at adoptionsforløbet ikke bliver gunstigt for barnet.