Samrådet afslog i november 2005 at godkende et ansøgerpar som adoptanter til udenlandsk barn på grund af ansøgerindens helbredsmæssige forhold.
Samrådet afslog i november 2005 at godkende et ansøgerpar som adoptanter til udenlandsk barn på grund af ansøgerindens helbredsmæssige forhold.
Afslaget var nærmere begrundet i, at ansøgerinden led af en kronisk sygdom (Morbus Méniére), som medførte en betydelig risiko for et belastende sygdomsforløb, jf. godkendelsesbekendtgørelsens § 7, nr. 1. Samrådet havde samtidig anført, at ansøgerinden i rolige, ustressede perioder havde 2-3 dages sygdom hver 6.–12. uge med svær svimmelhed og behov for sengeleje, og at hun i belastede perioder havde haft sygdomsanfald 4-5 gange månedligt.
Ifølge en af samrådet indhentet speciallægeerklæring var ansøgerindens anfaldsfrekvens samt høretab formentlig stabiliseret, idet det dog vurderedes at være af stor betydning for ansøgerinden, at hun levede et liv uden for meget stress og passede på ikke at fylde sin kalender for meget.
Et flertal i nævnet besluttede i januar 2006 at stadfæste samrådets afgørelse.
Flertallet lagde ved afgørelsen vægt på, at ansøgerindens tilstand først for nylig var stabiliseret, og at hun knap 1½ år forinden havde fået etableret fleksjob med 15 timers arbejde ugentligt og i den forbindelse blev vurderet til at have et lavt funktionsniveau. Herudover lagde flertallet vægt på speciallægens vurdering af, at det var af stor betydning for ansøgerinden at undgå stress, idet flertallet på baggrund heraf vurderede, at adoption af et barn, der kan frembyde betydelige vanskeligheder, kunne indebære en risiko for, at der udløstes en forværring af sygdommen. Der var efter flertallets opfattelse herefter ikke tilstrækkelig sikkerhed for, at et adoptionsforløb ville blive til barnets bedste.