Fase 3

Samrådet besluttede i marts 2005 at iværksætte en psykologisk undersøgelse, hvilket ansøgerne klagede over til nævnet. Ansøgerne havde søgt om godkendelse til adoption af et dansk barn, og ansøgerne ønskede ikke at adoptere et udenlandsk barn, bl.a. da et fremmedudseende barn efter ansøgerens opfattelse ville møde problemer i tilværelsen.

Adoptionsnævnet besluttede i maj 2005 at tilbagesende sagen til samrådet med henblik på tilvejebringelse af yderligere oplysninger vedrørende ansøgernes overvejelser om det at være en adoptivfamilie i forhold til omverdenen, navnlig i forhold til venner, familie og øvrigt netværk, samt ansøgernes bekymring i forhold til, at danske børn også kan have et fremmedartet udseende. Samrådet burde herefter på ny træffe afgørelse i sagen.

Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at der på det foreliggende grundlag var tvivl om ansøgernes holdning til, at et dansk barn også kan have et fremmedartet udseende, ligesom nævnet ikke fandt det tilstrækkeligt belyst, om ansøgerne følte sig afklarede med de problemstillinger, der kan opstå i forbindelse med at varetage omsorgen for et adoptivbarn, eller om de i øvrigt besad de følelsesmæssige ressourcer, der kræves i forældrerollen til et adoptivbarn.

Adoptionsnævnet udtalte samtidig, at man som adoptant må være indstillet på og parat til at modtage et barn uanset barnets udseende eller køn, hvis barnet i øvrigt falder inden for ens abstrakte godkendelse. Det er i den sammenhæng ikke afgørende, hvilken begrundelse en ansøger måtte have for at ønske et barn med f.eks. et bestemt udseende eller et bestemt køn.

Baggrunden herfor er ikke alene af moralsk karakter, men skal også ses i lyset af, at en del af de børn, som har behov for en anonym bortadoption, har en anden etnisk oprindelse end dansk. Der er således et reelt behov for, at adoptanter kan rumme børn med en anden etnisk oprindelse end dansk.