Samrådet afslog i januar 2005 at dispensere fra alderskravet i medfør af godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 1 og 3, jf. stk. 1, til et barn i alderen 0-2 år.
Samrådet afslog i januar 2005 at dispensere fra alderskravet i medfør af godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 1 og 3, jf. stk. 1, til et barn i alderen 0-2 år.
Ansøgerne var på ansøgningstidspunktet henholdsvis 40 og 48 år og ønskede at adoptere et barn i alderen 0-2 år fra Mellemøsten.
Nævnet besluttede i april 2005 at stadfæste samrådets afgørelse.
Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på ansøgernes alder på ansøgningstidspunktet, og at ansøgerne alene havde søgt om godkendelse til et barn i alderen 0-2 år. Endvidere fandt nævnet ikke, at der forelå sådanne særlige omstændigheder i sagen, at der kunne meddeles aldersdispensation efter bestemmelsen i godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 3.
Nævnet bemærkede samtidig, at en abstrakt godkendelse til at adoptere et barn normalt ikke fastsættes til en aldersgruppe snævrere end 0-36 måneder.
Endelig vejledte nævnet om, at en ansøger, der søger om godkendelse som adoptant til et barn fra et andet land, skal være tilmeldt en formidlende organisation, men at Familiestyrelsen kan tillade, at ansøgeren ikke er tilmeldt en formidlende organisation, hvis ansøgeren har et særligt forhåndskendskab til barnet eller barnets pårørende, eller hvis der i øvrigt foreligger særlige omstændigheder, jf. godkendelsesbekendtgørelsens §§ 32 og 33.