Samrådet afslog i februar 2006 at godkende et ansøgerpar som adoptanter til et udenlandsk barn, da samrådet ikke fandt, at ansøgerne opfyldte betingelserne vedrørende alder og varighed af samliv.
Samrådet afslog i februar 2006 at godkende et ansøgerpar som adoptanter til et udenlandsk barn, da samrådet ikke fandt, at ansøgerne opfyldte betingelserne vedrørende alder og varighed af samliv.
Ansøgerne var på ansøgningstidspunktet henholdsvis 43 og 55 år. Ansøgerinden havde tidligere som enlig adopteret et barn inden for en godkendelsesramme på 0-36 måneder, og ansøgerne havde efterfølgende indgået ægteskab og havde på ansøgningstidspunktet levet officielt sammen i ca. 1 år og 7 måneder.
Nævnet besluttede i maj 2006 at stadfæste samrådets afgørelse.
Efter nævnets opfattelse kunne ansøgerne således ikke meddeles aldersdispensation efter bestemmelsen i godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 2, uanset at der var indgivet ansøgningen inden 1½ år efter hjemtagelsen af ansøgerindens første barn, idet de nu som ægtefæller søgte om godkendelse som adoptanter, hvorimod ansøgerinden tidligere havde adopteret alene. Aldersdispensation efter den pågældende bestemmelse forudsætter således, at ansøgerne sammen har adopteret et barn tidligere, eller at en enlig ansøger på ny søger om at adoptere som enlig. Nævnet bemærkede i den forbindelse, at såfremt ansøgerne ikke havde indgået ægteskab og ansøgerinden på ny havde søgt som enlig adoptant, ville der som følge af ansøgerens alder ikke kunne gives aldersdispensation efter bestemmelsen til et barn yngre end ansøgerindens første barn, idet det er en betingelse for at meddele en enlig ansøger aldersdispensation, at også samleveren opfylder aldersbetingelserne.
Nævnet fandt heller ikke, at der efter bestemmelserne i godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 1, kunne meddeles aldersdispensation til et barn yngre end ansøgerindens første barn (som var 3½ år på ansøgningstidspunktet), idet aldersforskellen mellem ansøgerne og et barn i alderen 24-48 måneder ville være henholdsvis 41 og 53 år, og ved et barn i alderen 36-48 måneder henholdsvis 40 og 52 år.
Endelig fandt nævnet ikke, at der forelå sådanne særlige omstændigheder i sagen, at det kunne medføre aldersdispensation efter bestemmelsen i godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 3.
Nævnet oplyste i den forbindelse, at hensynet til at ansøgeres øvrige børn kan få søskende, efter nævnets praksis ikke udgør sådanne særlige omstændigheder, at det kan begrunde aldersdispensation efter bestemmelsen.
På baggrund af dette fandt nævnet ikke grundlag for at tage stilling til, om betingelserne for at dispensere fra samlivskravet i godkendelsesbekendtgørelsens § 8 var opfyldt.