Samrådet afslog i januar 2006 at give et ansøgerpar dispensation fra 1-års fristen i relation til anmodning om iværksættelse af fase 3 i undersøgelses- og godkendelsesforløbet, jf. godkendelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 3. Det fremgik af sagen, at a...
Samrådet afslog i januar 2006 at give et ansøgerpar dispensation fra 1-års fristen i relation til anmodning om iværksættelse af fase 3 i undersøgelses- og godkendelsesforløbet, jf. godkendelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 3. Det fremgik af sagen, at ansøgerne indgav ansøgning om adoption i september 2004, og at samrådet i november 2004 besluttede, at ansøgerne opfyldte de generelle betingelser for godkendelse som adoptanter, hvorfor undersøgelsen kunne fortsætte i fase 2. Ansøgerne deltog herefter i et adoptionsforberedende kursus, der blev afsluttet i oktober 2005.
Ansøgerne fremsatte herefter først anmodning om iværksættelse af fase 3 i december 2005, idet de samtidig redegjorde for, at fristoverskridelsen med knap 3 uger skyldtes, at de havde haft behov for at bearbejde et negativt svar på deres sidste fertilitetsbehandlingsforsøg umiddelbart efter den seneste kursusweekend.
Nævnet besluttede i marts 2006 at ændre samrådets afgørelse, sådan at ansøgerne kunne fortsætte undersøgelses- og godkendelsesforløbet i fase 3.
Ifølge godkendelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 3 skal en anmodning om iværksættelse af fase 3 være indgivet inden ét år efter samrådets afgørelse i fase 1. Samrådet kan dog i særlige tilfælde dispensere fra fristen.
Nævnet har tidligere i forbindelse med behandlingen af klagesager om dispensation fra 1-års fristen udtalt, at det er nævnets opfattelse, at der kan være tale om "særlige tilfælde", hvis der er tale om en meget kort og ubetydelig overskridelse af 1-års fristen, eller hvis en ansøger på grund af nogle udefrakommende omstændigheder – som f.eks. dødsfald eller alvorlig sygdom i nærmeste familie – først kan fortsætte godkendelsesforløbet meget kort efter udløbet af fristen.
Nævnet lagde ved afgørelsen lagt vægt på, at en overskridelse af fristen på 2 uger og 5 dage fandtes ubetydelig, og det var herefter nævnets vurdering, at der var grundlag for at meddele dispensation i medfør af godkendelsesbekendtgørelsens § 14, stk. 3.
Nævnet bemærkede samtidig, at der ikke ved afgørelsen var taget stilling til, hvorvidt ansøgerne efterfølgende kunne godkendes som adoptanter. Det forhold, at ansøgerne igennem længere tid havde været uafklarede i forhold til adoption, ville således kunne indgå i vurderingen af, hvorvidt de efter en individuel vurdering kunne anses for egnede til at adoptere.