Samrådet tilbagekaldte i november 2006 et ansøgerpars godkendelse som adoptanter til et udenlandsk barn i alderen 12-36 måneder. Ansøgerne havde på dette tidspunkt et konkret barn i for slag, og samrådets afgørelse var bl.a. begrundet i, at der var s...
Samrådet tilbagekaldte i november 2006 et ansøgerpars godkendelse som adoptanter til et udenlandsk barn i alderen 12-36 måneder. Ansøgerne havde på dette tidspunkt et konkret barn i for slag, og samrådets afgørelse var bl.a. begrundet i, at der var skabt tvivl om ansøgernes prioriteringer, idet de efter at have fået det konkrete barn i forslag havde ønsket at udskyde tidspunktet for afhentningen af barnet, hvilket blev begrundet i skiftende forklaringer vedrørende travlhed, sygdom i familien m.v. Samrådet var blevet bekendt med dette på baggrund af indberetning fra den formidlende organisation.
Det fremgik endvidere af sagen, at ansøgerinden på forud for godkendelsen i fase 3 havde oplyst, at hendes arbejde ikke egnede sig til et liv med børn med 50-60 timers arbejde ugentligt, og at hun derfor var ved at finde et nyt job med færre timer og mindre rejseaktivitet. Da ansøgerne i 2006 fik et konkret barn i forslag, modtog de samtidig oplysning fra den formidlende organisation om, at afrejsen til det pågældende land ville finde sted omkring 4-6 måneder efter. Imidlertid meddelte organisationen allerede knap 2 måneder efter, at afrejse skulle finde sted inden for få uger, hvilket ansøgerne ikke umiddelbart kunne efterkomme. Det blev dog aftalt med organisationen, at ansøgeren kunne rejse alene ud efter barnet, hvilket dog ikke skete, da afrejsen blev suspenderet og sagen taget op af samrådet.
Et flertal i Adoptionsnævnet på 7 medlemmer besluttede i november 2006 at ændre samrådets afgørelse, sådan at ansøgernes godkendelse som adoptanter til et barn i alderen 12-36 måneder blev opretholdt.
Flertallet fandt ikke, at det forløb, som havde udspillet sig efter matchingen med det konkrete barn, kunne medføre, at ansøgernes godkendelse som adoptanter blev tilbagekaldt. Herved lagde flertallet vægt på, at ansøgerne efter et grundigt undersøgelses- og godkendelsesforløb var fundet egnede som adoptanter til et udenlandsk barn i den pågældende aldersgruppe, og at ansøgerne ikke på noget tidspunkt havde afvist at modtage det konkrete barn.
Uanset at det tillige var flertallets opfattelse, at ansøgernes anmodning om udsættelse af rejsen samt den omstændighed, at ansøgerinden planlagde ikke at deltage i rejsen, klart måtte medføre en nærmere undersøgelse af ansøgernes prioriteringer i forhold til det konkrete barn samt deres egnethed som adoptanter, vurderede flertallet alligevel på baggrund af sagens samlede materiale, at ansøgerne fortsat måtte vurderes at være egnede som adoptanter. Flertallet lagde ved denne vurdering også vægt på, at ansøgerne nu begge var indstillede på at rejse ud efter barnet så hurtigt som muligt.
Et mindretal på 3 medlemmer voterede for at stadfæste samrådets afgørelse, idet forløbet efter mindretallets opfattelse havde skabt tvivl om ansøgernes ressourcer og prioritering af adoptionen i forhold til deres arbejde, herunder da det tilsyneladende ikke var lykkedes ansøgerinden at finde et nyt arbejde på trods af tilkendegivelsen herom.
Efter § 8 i nævnets forretningsorden træffes nævnets beslutninger ved almindeligt stemmeflertal.