Fase 1 / Alder

Samrådet afslog i december 2005 at give et ansøger par aldersdispensation til et barn i alderen 0-36 måneder. Samrådet tilkendegav samtidig, at undersøgelses- og godkendelsesforløbet kunne fortsætte med henblik på adoption af et barn i alderen 36-60 måneder.

Ansøgerne var på ansøgningstidspunktet henholdsvis 40 og 45 år.

Nævnet besluttede i februar 2006 at stadfæste samrådets afgørelse.

Nævnet fandt ikke grundlag for at give ansøgerne dispensation efter godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 1 til et barn yngre end 36 måneder. Efter denne bestemmelse kan der dispenseres fra kravet om maksimalt 40 års aldersforskel, hvis kun den ene ægtefælles alder overstiger barnets alder med mere end 40 år, mens den anden ægtefælle er noget yngre.

Nævnet lagde ved afgørelsen vægt på, at aldersforskellen mellem ansøgerne og et barn i alderen 0-36 måneder ville være henholdsvis 40 og 45 år, og at der ved aldersdispensation til et barn i alderen fra 12 eller 24 måneder ville være henholdsvis 39 og 44 år og 38 og 43 års aldersforskel mellem ansøgerne og barnet. Under hensyn til den ældste ægtefælles alder fandt nævnet i overensstemmelse med praksis på området ikke, at betingelsen om at den yngste ægtefælle skal være noget yngre end 40 års aldersforskel i disse tilfælde ville være opfyldt.

Nævnet fandt efter en konkret vurdering heller ikke, at der forelå sådanne særlige omstændigheder i ansøgernes sag, at det kunne begrunde aldersdispensation til et barn yngre end 36 måneder efter bestemmelsen i godkendelsesbekendtgørelsens § 6, stk. 2, nr. 3. Det forhold, at ansøgerne som par måtte have gode ressourcer til at varetage omsorgen for et adoptivbarn, udgjorde således ikke sådanne særlige omstændigheder. Nævnet tillagde det herved også vægt, at ansøgerne havde søgt om godkendelse til et barn uden væsentlig kendte fysiske eller psykiske problemer.