Samrådet meddelte i april 2006 afslag på godkendelse af ansøgerne som adoptanter under henvisning til ansøgerindens psykiske helbredsforhold med tilbagevendende depressioner, jf. godkendelsesbekendtgørelsens § 7, nr. 1.

Det fremgik af sagen, at ansøgerinden havde haft 2 indlæggelser med svær depression henholdsvis i 1999 og 2001 med mellemliggende og efterfølgende samtaleforløb ved lokalpsykiatrien samt anbefaling om fortsat antidepressiv medicinsk behandling i yderligere 10 år.
Under samrådets undersøgelse af ansøgerne havde der været iværksat en psykiatrisk speciallægeundersøgelse, hvori det blev angivet, at der var tale om diagnosen periodisk depression i remission.
Nævnet besluttede i august 2006 at stadfæste samrådets afgørelse. Nævnet tiltrådte samrådets begrundelse for afgørelsen og lagde således vægt på ansøgerindens psykiske helbredstilstand med tilbagevendende depression.
Herudover var det nævnets opfattelse, at der på trods af ansøgerindens hensigt om at være i livslang forebyggende medicinsk behandling, var en så betydelig recidivrisiko, at der ikke var tilstrækkelig sikkerhed for, at et adoptionsforløb ville være til barnets bedste.