Samrådet afslog i oktober 2006 at give et ansøgerpar dispensation fra kravet om 2½ års samliv på tidspunktet for indgivelse af ansøgningen, jf. godkendelsesbekendtgørelsens § 8.
Samrådet afslog i oktober 2006 at give et ansøgerpar dispensation fra kravet om 2½ års samliv på tidspunktet for indgivelse af ansøgningen, jf. godkendelsesbekendtgørelsens § 8.
Adoptionsnævnet besluttede i december 2006 at stadfæste samrådets afgørelse.
Det fremgik af sagen, at ansøgerne havde oplyst at have kendt hinanden siden august 2004, og at de siden dette tidspunkt havde boet på skift i deres respektive boliger. Først i september 2006 havde ansøgerne fået fælles folkeregisteradresse. På ansøgningstidspunktet var ansøgerne begge 42 år.
Nævnet henviste til, at følgende om samlivskravet fremgår af Familiestyrelsens vejledning om international adoption:
"Kravet om minimum 2½ års samliv skal sikre, at ansøgerne lever i et stabilt parforhold, hvilket må være en forudsætning for et gunstigt adoptionsforløb.
For at anse samlivskravet for opfyldt, vil det normalt være en forudsætning, at ansøgerne i minimum 2½ år har haft fælles folkeregisteradresse. Efter omstændighederne kan der lægges vægt på oplysninger af anden art, herunder på erklæringer fra ansøgernes pårørende. Ansøgernes egne oplysninger om samlivets varighed kan derimod ikke alene begrunde, at samlivskravet kan anses for opfyldt.
Hvis der foreligger særlige omstændigheder, vil samlivskravet kunne fraviges.
Dette kan f.eks. være tilfældet, hvis samlivskravet kolliderer med aldersbetingelserne i godkendelsesbekendtgørelsens § 6, fordi ansøgerne først har mødt hinanden i en relativt sen alder og hurtigt finder ud af, at de ikke kan få et biologisk barn sammen."
Ansøgerne havde fremlagt en række erklæringer fra naboer og pårørende til støtte for, at samlivet havde varet siden august 2004. Herudover havde ansøgerne redegjort for, at de påbegyndte barnløshedsbehandling i september 2005, og endelig havde de indsendt dokumentation for, at gas- og telefonforbruget i ansøgerindens lejlighed var faldet i perioden, hvor ansøgerne havde kendt hinanden.
Nævnet bemærkede indledningsvis, at den omstændighed, at ansøgerne havde dannet par gennem længere tid, ikke dokumenterede, at de havde været samlevende, således som det kræves efter bekendtgørelsens § 8.
Nævnet fandt ved vurderingen af sagens oplysninger alene, at der var dokumentation for, at ansøgerne havde levet i et egentligt samliv siden september 2005, hvor de påbegyndte barnløshedsbehandling efter at have kendt hinanden gennem ca. et år.
I lighed med samrådet mente nævnet herefter ikke, at der i sagen forelå særlige omstændigheder, der kunne begrunde, at der blev dispenseret fra samlivskravet.
Dog vejledte nævnet ansøgerne om muligheden for at indgive ansøgning om godkendelse som adoptanter tidligst september 2007, inden ansøgerinden fyldte 44 år, idet der da efter nævnets opfattelse ville være grundlag for at dispensere fra samlivskravet under hensyn til, at det ville kollidere med aldersbetingelserne i godkendelsesbekendtgørelsens § 6, hvis de først indgav ansøgning efter 2½ år regnet fra september 2005.